Veteranforening: Kære Sønderborg – bak os op

10. marts 2015 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Åbent brev fra foreningen Veteraner i Sønderjylland:

Vi vil gerne introducere os selv:

Vi er foreningen Veteraner i Sønderjylland, og vi kæmper for at forbedre forholdene for veteraner her i landsdelen. Vi rykker ud til de af landsdelens veteraner, der har det så svært, at de har brug for hjælp. Vi assisterer veteraner med hverdagens gøremål, med samtaleterapi, med hjælp til fysisk træning og med netværksmøder, så de kan overskue deres egen hverdag – hvad enten der er tale om en ellers velfungerende veteran med job og familie, eller en åbenlyst skadesramt veteran, der kæmper for at komme tilbage til samfundet. Vores medlemmer og bestyrelse består af veteraner og pårørende; af raske og skadesramte, af civile og militært personel; af tidligere og aktivt tjenestegørende i Forsvaret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderjylland huser mange veteranerIMAG1604-450x450

De nuværende og tidligere enheder i Haderslev, Skrydstrup, Sønderborg, Tønder og Søgård har udsendt personel i international tjeneste gennem årtier. Men disse veteraner har ikke noget møde- og værested i landsdelen, selvom der er behov for det. Både skadede og raske veteraner mangler et sted, hvor man kan lade batterierne op – og tømme den mentale rygsæk, der for nogens vedkommende er fyldt helt op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen Veteraner i Sønderjylland arbejder for at etablere et sådant sted.

Veteranhjem Sønderjylland vil være et sted for alle. Et sted, hvor veteraner og pårørende kan mødes til andet end en kop kaffe. Veteranhjem Sønderjylland skal – modsat de eksisterende veteranhjem – ligge i landlige omgivelser, der giver ro og plads – og som indbyder hjemmets brugere til at deltage i aktiviteter, der giver den enkelte veteran noget at stå op til om morgenen. Der vil være tale om fysiske aktiviter som træning, havearbejde, daglig vedligeholdelse, arbejde i hjemmets værksteder, samt fordybelse i form af samtale, yoga, “makkerhjælp” og støtte til veteraner, der har svært ved at overskue kontakten til offentlige myndigheder. Det kan lyde som banaliteter, men for en del af vores veteraner er det uoverstigelige udfordringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette åbne brev er til alle i Sønderborg og omegn – til kommunen, til virksomheder, til foreninger, loger, organisationer og privatpersoner. Vi skriver til jer, fordi vi har fået en henvendelse om en ejendom uden for Sønderborg, der i meget høj grad matcher det, foreningen søger til et veteranhjem. Vi har siden foreningens stiftelse i 2014 været åben overfor den slags  henvendelser, men vi har desværre ikke det nødvendige kendskab til hvilken politisk, erhvervsmæssig eller privat opbakning, der er til et Veteranhjem i Sønderborg og omegn.

Artiklen fortsætter under annoncen

10940612_824246270975518_518065466133851524_n

Vi vil derfor gerne høre fra alle i Sønderborg og omegn, hvilken holdning og eventuel opbakning, der måtte være til et sådant projekt.

Vi svarer naturligvis gerne på alle spørgsmål.

http://www.vetisyd.dk/

Artiklen fortsætter under annoncen

www.facebook.com/veteranerisonderjylland

På vegne af Veteraner i Sønderjylland

Thomas Kjær Gravenslund Bestyrelsesmedlem og kontaktperson for Sønderborg og omegn

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...