Vidensparken i Alsion lukker til sommer – de fleste lejere får en opsigelse

15. december 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Efterhånden så kan kommunen ikke gemme sig bag politiske floskler. Det var jo direkte usandt, at de ikke forsøgt at afvikle Videnspark Alsion. Vi er fortsat aldrig blevet forholdt en konkret mulighed for at flytte Vidensparken og fortsætte sammen et andet sted, siger Thomas Grubbe Møller fra virksomheden Betterbi, som bor til leje i Alsion. Han hæfter sig ved, at der i et brev fra den nye udlejer står, at Sønderborg Kommune solgte Vidensparken med klausul om, at lokalerne fortrinsvis skal bruges til uddannelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere på året var lejernes ‘boligsituation’ også i spil, fordi SDU skulle bruge mere på plads. Men i sidste time fik lejerne lov til at blive boende.

Men nu er kommunens del af Alsion solgt og de fleste af lejerne har udsigt til en opsigelse.

Bitten & Mads Clausens Fond har sammen med Linak Holding A/S købt Videnspark Alsion af Sønderborg Kommune til overtagelse den 1. januar 2023. Overtagelsen sker via det fælles selskab CIE Ejendomsselskab P/S, som dermed indtræder som udlejer i lejernes kontrakter i stedet for Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formålet med at købe Vidensparken er at sikre de nødvendige lokaler til SDUs udvidelsesplaner, hvor der især er fokus på Center for Industriel Software samt Fredericia Maskinmesterskole.

Ejendomsselskabet skriver i et brev til lejerne, at de er i dialog med såvel SDU som Fredericia Maskinmesterskole i forhold til en afklaring af deres lokalebehov.

Fordi Sønderborg Kommune har solgt Vidensparken med en klausul om, at lokalerne fortrinsvist skal anvendes til uddannelsesformål, er det vores forventning at Vidensparken inden sommerferien 2023 vil blive nedlagt i sin nuværende form. Det fremgår af brevet til lejerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det betyder, at de fleste af lejerne sandsynligvis får brug for at finde nye lokaler at være i og der henvises i brevet til  Domicilet Ellegårdvej, Voxeværket Augustenborg Landevej, Sønderborg Lufthavn, Erhvervspark Øst Stenager, Tidl. Siemens Coriolisvej, Tidl. Arbejdernes Landsbank Jernbanegade, Det Sønderjyske Hus Perlegade, Tidl. Møller & Co. Jyllandsgade, Center Øst Grundtvigs Allé samt lokaler på Ellegårdvej 25.

Ejerne bag CIE Ejendomsselskab – Linak og Bitten & Mads Clausens Fond – lægger op til en åben dialog om planerne for Vidensparken og betydningen for lejerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil derfor i løbet af kort tid blive inviteret til et orienteringsmøde, hvor planerne og tidshorisonten for Vidensparken vil blive beskrevet nærmere.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...