Vigtigt at borgerne i landsbyerne på Nordals går med i fjernvarmen

9. februar 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Forsyning arbejder på at udvide fjernvarmeområderne på Nordals, så de kan forsyne flere byer med grøn og stabil fjernvarme fra fjernvarmeanlægget i Nordborg. Anlægget fyrer udelukkende med halm, som har en kort CO2-cirkulationstid i forhold til andre brændsler som kul, olie eller naturgas.

”Vi har i Sønderborg Forsyning en stærk ambition om at bidrage til en grønnere hverdag for vores kunder samt kommunens mål om at være CO2-neutral i 2029. Her er fjernvarmen en vigtig faktor, og det er derfor vigtigt at de borgere, der er med i fjernvarmeplanerne, tilslutter sig, så projektet bliver mere bæredygtigt – ikke mindst af hensyn til miljøet men også økonomien for projektet og den enkelte husstand”, siger bestyrelsesformand for Sønderborg Forsyning Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kræver at størstedelen vil tilsluttes fjernvarmen

Om en landsby kan blive til et fjernvarmeområde eller ej, afhænger af, hvor stor interessen for tilslutning er i byen. For at det kan betale sig økonomisk for den enkelte borger, skal størstedelen af borgerne i hver by komme med deres positive tilkendegivelse.

”Når vi siger størstedelen af positive tilkendegivelser pr. by, så taler vi ikke om alle husstande i byen, men om de potentielle kunder i byen”, fortæller Susanne Vesten, chef for Projekt og Udvikling i Sønderborg Forsyning.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Nogle husstande har i forvejen varmepumpe eller elvarme. De husstande ses ikke som potentieller kunder, og de er derfor ikke en del af regnestykket”.

Ifølge Susanne Vesten er der mange gode grunde til at vente på fjernvarme:

”Fjernvarme er fortsat en billig og den mest miljøvenlige opvarmningsform, hvis man skal have en ny varmekilde i sin bolig, og i de nye områder bliver den kun lavere, jo flere der tilslutter sig. Derudover er fjernvarmen også stabil, og løber aldrig tør, så man er altid sikret CO2-neutral fjernvarme i sin radiator”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bor man i en af landsbyerne, kan man allerede nu indsende sin forhåndstilkendegivelse her på Sønderborg Forsynings hjemmeside.

Her kan borgerne høre mere

Borgerne i landsbyerne på Nordals vil modtage en invitation til infomøde i deres by. På infomødet vil Sønderborg Forsyning fortælle mere om fjernvarmen, og borgerne kan stille spørgsmål og komme med deres positive tilkendegivelser. Det er relevant og vigtigt for alle i landsbyerne at deltage, uanset om man er afklaret omkring fjernvarme eller ej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Forsyning holder fire infomøder. Har man ikke mulighed for at deltage i egen by, er man velkommen på et af de andre infomøder:

Stevning: Stevning Kulturhus den 23. februar kl. 19:00

Dyndved: Hos Martin Hansen, Dyndved Vestergade 3a, den 28. februar Kl. 18:00

Elstrup:  Elstrup Mølles Café den 8. marts kl. 19:00

Oksbøl/Broballe/Mjels: Oksbøl Friskole den 23. marts kl. 18:00.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...