ViKaLi: Temalørdag handler om håndarbejdsredskaber

Arkivfoto
Arkivfoto
9. april 2016 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Nål, vævespjæld, ryspind, stoppehat, den tredje hånd, hørbryder, strikkepind osv.

Der er utallige håndarbejdsredskaber, – og det har der altid været.

Nogle er gået i glemmebogen, andre er opfundet for nylig. vikali

Artiklen fortsætter under annoncen

Om de er små eller store, gamle eller nye, pyntede eller upyntede er sådan set sagen uvedkommende. Det vigtigste er, at håndarbejdsredskaberne fungerer, og at de fungerer godt for den enkelte person.

Vi har alle haft vores yndlingsstrikkepinde eller yndlingshæklenål, – og nogen af os har såmænd stadig de håndarbejdsredskaber, som vi ”startede vores håndarbejdsliv med”. Håndarbejdet giver hver enkelt en langt større glæde, når det udføres med et rigtig godt redskab.

Materialerne til redskaberne er alsidige og idérige, for her er både træ, metal, plastik og ben/knogle, – enten hver for sig eller i kombination.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle håndarbejdsredskaber er dog mere eftertragtede end andre. Specielt de gamle og særligt smukt udformede redskaber er der rift om.

Her i ViKaLi har vi samlet sammen til at kunne holde en emnedag om netop håndarbejdsredskaberne.

Hør om dem, se dem, rør ved dem, – og måske finder du ud af, hvad netop den mærkelige tingest, som du har set så ofte, er til.

Har du lyst til at deltage, Lørdag d. 16. april kl. 14.00 i ViKaLi, så tilmeld dig, – deltagelse inkl. kaffe og kage koster 50,- pr. person.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding kan ske i butikken, på telefon 3030 3516 eller mail [email protected]

 

11. februar 2025 Augustenborg, Debat, Samfund

Læserindlæg: Augustenborg fortjener bedre – få nu ryddet op!

11. februar 2025 Augustenborg

Bo Vistisen, Augustenborg, skriver: Læserindlæg: ‘Lejeren skal jo aflevere en ryddet grund’. Ja, sådan udtalte formanden for Strategi- og Planudvalget, Bendt Olesen (S), sig – og vel i god tro – for 16 år siden, den 2. februar 2009, på vegne af Sønderborg Kommune. Han var i gang med at præsentere oplægget til (endnu) en […]

Læs mere...