Viller tyvstarter deres udsalg

Sanne Viller gør klar til live-salg på Facebook

Sanne Viller gør klar til live-salg på Facebook

5. januar 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag klokken 10 begynder udsalget hos Viller i Perlegade i Sønderborg, hvor halvdelen af varerne er sat ned med 40-50 procent.

“Men allerede onsdag aften har vi live-salg på vores Facebookside og det er med supergode priser og en tyvstart på udsalget”, siger Sanne Viller. Hun fortæller, at når der er live-salg, så har hver vare sit nummer og kunden skriver så varenummer og størrelse i kommentarfeltet.

Sanne Viller fortæller, at butikken er begyndt at gøre rigtigt meget i live-salg på Facebook.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har givet os kunder fra hele landet og det går forrygende. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den slags handel er kommet for at blive”.

Faktisk går det så godt, at Sanne Viller er på udkig efter en ung, som kan hjælpe med live-salget.

“Det skal selvfølgelig være en person, som kan præsentere vores varer og også har styr på Facebook”, siger Sanne Viller, som forestiller sig en gymnasieelev, som har lyst til at tjene sine egne lommepenge.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...