Torsdag den 16. september åbner Sunset Boulevard en ny restaurant lige i midten af Center Øst og den nye Sunset Boulevard danner rammerne for et frisklavet måltid mad i en flot restaurant eller gennem drive-in.
Restauranten slår dørene op for første gang klokken 10 til nye lækre omgivelser, som er indrettet i et skandinavisk design med danske arkitekttegnede møbler. For de 50 første gæster venter der sig et ganske ekstraordinært tilbud – de kan nemlig se frem til et helt års forbrug af burgere.
Restaurantchef Tina Simonsen og hendes team glæder sig til åbningen, hvor de står klar til at byde alle de glade gæster velkommen:
“Vi glæder os, og vi er så klar til at åbne vores flotte nye Sunset Boulevard. Det bliver en festdag med stærke tilbud, så vi håber på, at mange fra både nær og fjern kigger forbi til en festlig dag og et frisklavet måltid mad,” siger Tina Simonsen i en pressemeddelelse.
Det er francisetager Kim Faber, som i forvejen driver Sunset Boulevard i Rødekro og Haderslev, der også står bag den nye restaurant i Sønderborg.
“Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan åbne i Sønderborg. Det er ikke lang tid siden, at vi åbnede en ny restaurant i Haderslev. Det er gået rigtig godt siden og jeg håber meget på, at det gentager sig her i Sønderborg, og at de lokale tager godt imod os,” siger Kim Faber.
Udover et års forbrug af burgere til de 50 første gæster på åbningsdagen, kommer restauranten også til at byde på andre gode tilbud i form af kuponer, som vil blive delt ud på dagen.