Vindmølle-naboer og landsbylaug tilbydes flere hundredetusinder af kroner

15. maj 2019 Sundeved Skrevet af: Michael Kjær

Omkring 25 – måske – kommende naboer til fire vindmøller ved Avnbøløsten har fået tilbudt flere hundredetusinder af kroner af vindmølleudviklingsselskabet Wind Estate, hvis de vil indgå et frivilligt forlig i forbindelse med en værdiforringelse af deres bolig, når vindmøllerne er opsat.

SønderborgNYT har fået adgang til den forligsskrivelse som Wind Estate tilbyder naboerne indenfor en radius af 900 meter fra den påtænkte placering

Tilbuddet er generelt og udregnet som 15 procent af den seneste offentlig vurdering og oveni lægges et fast beløb på 100000 kroner. Det kan i flere tilfælde betyde mellem 200.000 og 250.000 kroner i erstatning for boligværditab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da beløbbet udregnes efter den offentlige vurdering og ikke en reel salgsvurdering, kan tilbuddet være endda meget attraktivt for den enkelte boligejer.

Kilder oplyser til SønderborgNYT, at under det første møde, som, på Wind Estates initiativ, blev holdt i hvert enkelt af de berørte hjem, blev det kraftigt pointeret, at der var tale om et særligt gunstigt tilbud, som man absolut burde overveje positivt, idet alternativet ville blive langt dårligere.

Alternativet ville blive at søge erstatning efter Værditabsloven, hvilket næsten med garanti ville give en langt dårligere kompensation. Ifølge Wind Estates erfaring ville en sådan kompensation udgøre 5-10 procent af en ejendomshandelsværdi, oplyser SønderborgNYTs kilder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Wind Estates lod forstå, at der var en acceptfrist på cirka tre uger, men på et senere møde hos en familie, modererede Wind Estates repræsentant fristen til ’senest når Sønderborg Kommune vedtog en lokalplan’.

Men Wind Estate har travlt med at få de frivillige forlig i hus. Trods den forlængede svarfrist, blev en række naboer rykket i april måned, hvor fristen nu var sat til den 8. maj i år. Det oplyser kilder til SønderborgNYT.

”Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Wind Estate med tilbuddet om at indgå et frivilligt forlig,  vil købe sig til venner af projektet. Det vil gavne ønsket om en lokalplan, hvis man kan præsentere Sønderborg Kommune for en overvejende positiv lokalbefolkning i form af underskrevne frivillige forlig”, fortæller en nabo, som ønsker at være anonym, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Naboen fortæller videre, at Wind Estate fremgangsmåde med de frivillige forlig, sætter flere i et svært dilemma, idet enhver jo, helt naturligt, gerne vil have størst mulig kompensation, såfremt mølleplanerne bliver til noget.

”Selvom de pågældende er modstandere af at få møllerne som naboer, skriver de måske under på det frivillige forlig og risikerer derved, at blive taget til indtægt som vindmølletilhænger i forhold til kommunen, selvom de allerhelst var møllerne foruden”, siger naboen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over at tilbyde de omkring 25 husejere den omtalt kompensation oplyser kilder til SønderborgNYT, at Wind Estate  tilbød de tre lokale landsbylaug at oprette en fond som Wind Estate ville donere 100.000 kroner til pr. år i alle de år, hvor vindmøllerne ville være produktive.

Ifølge SønderborgNYTs kilder valgte landsbylaugene dog at takke pænt nej til, på denne måde, at tage parti.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...