Mens frosten får andre brancher til at bremse op, fortsætter begravelserne som normalt, for hos Lindegaardens Bedemand er der hverken aflysninger eller ændringer, selv om jorden er hård, og kirkegården ligger hvid under sneen.
“Der er intet ændret i noget, og folk kan blive begravet, hvis det er det, de ønsker. Og folk kan få deres urner nedsat, hvis det er det, de ønsker”, fortæller Jytte Sahl, der sammen med sin mand, driver Lindegaardens Bedemand i Sønderborg og Gråsten.
Kirkegårdene lejer en graver ind med en lille minigraver, og den kan godt arbejde, også når frosten har fat. Derfor kan selve begravelsen gennemføres, som den plejer. Det er først bagefter, vinteren kan sætte sit præg, hvis der er tale om kistebegravelse.
Når graven bliver dækket til, kommer jorden på i frosne flager, og de skal tø op, før jorden pakker sig tættere omkring kisten. Derfor kan gravstedet være længere tid om at sætte sig, før det kan anlægges helt færdigt.
Til gengæld kan sneen skubbe til et andet valg, som for mange fylder mere end selve gravearbejdet, nemlig hvor gravstedet skal ligge. Når alt er dækket af hvidt, kan det være svært at få en fornemmelse af stedet, og Jytte Sahl oplever, at flere derfor venter med at beslutte placeringen.
“En del siger, at vi venter med at finde et gravsted, til sneen er væk. Så ved vi, hvordan kirkegården tager sig ud”, fortæller Jytte Sahl.
Hun peger på, at det hænger sammen med, at mange i dag vælger kremation. Ifølge Jytte Sahl bliver 86 procent kremeret, og det giver ofte familien mere luft i kalenderen, fordi urnen kan sættes ned, når det passer.
“Det eneste er, at folk venter med at sætte urnen ned. De kan ikke forholde dem til, hvordan kirkegården ser ud”, fortæller Jytte Sahl.
Dermed handler vintervejret ifølge Jytte Sahl sjældent om, hvorvidt en afsked kan gennemføres, men mere om, hvornår familien er klar til at vælge det sted, de skal komme tilbage til.
