Sne, frost og vejsalt kan være hårdt for både hunde og katte. Det mærker dyrlægerne tydeligt, når vintervejret bider fra sig. Ofte handler det om helt konkrete ting, der rammer i hverdagen – på gåturen, i haven eller når katten finder et lunt sted at gemme sig.
Tre af de mest almindelige problemer om vinteren er poteproblemer som sprækker, isklumper og vejsalt, maveproblemer efter indtag af sne samt nedkøling i det kolde vejr. Hvis poterne bliver sprukne eller fyldt med is og salt, kan de skylles i lunkent vand, når man kommer hjem, og tørres godt.
Isklumper kan fjernes forsigtigt, uden at man river i pelsen mellem tæerne. Er der rødme, sår eller tydelig ømhed, bør hunden holdes i ro og tilses af dyrlæge, hvis det ikke hurtigt bliver bedre.
Der kan også ses forfrysninger på ører og halespidser, især hos små eller korthårede hunde, hvis temperaturen falder meget. Dyrlæge Anne Brandt Thamsborg fra Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg peger på, at man især skal reagere, hvis hunden begynder at ryste og tydeligt viser, at den vil hjem.
“En hund der fryser kan ryste, søge hjemad, løfte poterne skiftevis eller virke stiv i bevægelserne. Et klart signal om at turen skal slutte er vedvarende rysten eller hvis hunden stopper op og ikke vil gå videre. Små, ældre og korthårede hunde har ofte brug for kortere ture eller dækken”, oplyser dyrlæge Anne Brandt Thamsborg.
Hos katte er der også særlige risici om vinteren. Udekatte kan få forfrysninger, og der er risiko for forgiftning, hvis de drikker frostvæske. Derudover kan katte søge ly i varme bilmotorer, når de prøver at finde et sted at holde varmen.
Et tørt og isoleret skjul samt adgang til frisk vand, der ikke er frosset til, kan hjælpe dem igennem vinteren.
Når det gælder, hvornår man skal ringe til dyrlægen, peger dyrlæge Anne Brandt Thamsborg især på mistanke om akut forgiftning, sløvhed, vejrtrækningsbesvær eller vedvarende opkast og diarré. Også hvis dyret tydeligt halter, har smerter, misfarvning af huden på ører eller poter, eller hvis det ikke vil spise eller drikke.
“Som tommelfingerregel. Hvis dit kæledyr ændrer adfærd markant eller virker utilpas på en måde, du ikke har set før, så ring hellere én gang for meget end én gang for lidt til dyrlægen”, oplyser Anne Brandt Thamsborg.
