VIP-arrangement og showkamp med SønderjyskE

Erhvervsklubbens trofaste frivillighold. Foto: Ole Kæhler
Erhvervsklubbens trofaste frivillighold. Foto: Ole Kæhler
3. august 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften var der håndbold i Sydjysk Sparekasse Skansen og det var en showkamp mellem SønderjyskE og Flensburg Handewitt, som Danfoss, der er sponsor for begge hold stod bag.

Fra klokken 17 kunne tilskuere mødes foran hallen, hilse på spillere og lytte til musik med Riggelsen & Steen, købe ringridere og lidt at drikke. Der var også en stand med SønderjyskE-trøjer og andet, der i dagens anledning blev solgt med rabat.

Inden kampen var der også et VIP-arrangement og det passede de frivillige, som plejer at være i erhvervsklubben fint, at de lige kunne få rutinerne støvet af ovenpå ferietiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er stadig eliten, som er på plads til at servicere og nu er det i et nyt og dejligt lokale”, sagde en af de frivillige, Hans Slotved, til SønderborgNYT. Han tilføjer, at i det nye lokale, der er det nemmere at ha’ styr på det hele.

Det var Helge Larsen, som er formand for erhvervsklubben, der bød velkommen og han fortalte, at SønderjyskE håndboldherrers direktør, Kim Poulsen, ville fortælle lidt og det sammen skulle Thomas Mogensen og Anders Zahariasen, der begge har spillet for SønderjyskE.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil gerne sige velkommen her til optakten til en ny sæson og jeg har en god fornemmelse af, at vi går en stor sæson i møde. Både på banen og udenfor”, sagde han. Herefter blev der sat mad på bordet og den var fra Mommark Marinas Bistro.

Mens VIP-gæsterne spiste, fortalte Thomas Mogensen, som er sportschef i SønderjyskE, at begge hold manglede spillere på grund af OL. SønderjyskE måtte undvære deres norske spiller og Flensburg manglede flere af deres stjerner. Herefter fotalte han om dengang han selv spillede med på SønderjyskEs hold.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er mange spillere, som har betydet noget for mig i SønderjyskE og Anders Zachariasen er en af dem”, sagde han.

Anders Zahariasen er fra Sønderborg og han var med på holdet fra 2010 til 2014.

“Jeg spillede jo på det hold, der var i byen og det var Ulkebøl og jeg var med til at spille det i ligaen. Efter det kom der en herre, som sagde, jeg skulle til Flensburg og så gjorde jeg det. Og sikke en forskel, selvom jeg bare lige skulle over grænsen. I Flensburg Handewitt gav alle sig 100 procent – også til træningen”, sagde han og fortalte, at så kom der landholdkampe ind over.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Siden Coronatiden har jeg været i GOG og har hjulpet med at hive seks pokaler hjem”.

Han blev spurgt, hvad der var det mest skelsættende i hans karriere.

“Det var at blive smidt for løverne i Flensburg Handewitt. Det gav hår på brystet”.

Herefter gik de alle ind i hallen, hvor det var tæt på, at kampen skulle fløjtes i gang. Inden det skete, så fortalte SønderjyskEs træner, Rasmus Glad Vandbæk, at spillerne mødte ind efter ferien i god form.

“Det gav plads til at træne håndbold”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til manges store overraskelse vandt SønderjyskE kampen med hele fem mål – 38-33 og efter kampen fortalte både Jacob Bagersted fra SønderjyskE og Mads Mensah fra Flensburg, at det var godt at få spillet en kamp ovenpå ferien.

“Og det er vist første gang, jeg har tabt en kamp til Bagersted”, sagde Mads Mensah.

Aftenen blev rundet af med, at spillerne stillede op til autograf-skrivning.

Her er der billeder fra optakten og kampen.

11. september 2024 Erhverv, Gråsten

Kommunen har ikke giver grønt lys for udlejning

11. september 2024 Erhverv

Sønderborg Kommune har i slutningen af august modtaget henvendelse om ejendommen Kværsgade 21 i Kværs. Årsagen til brevet er, at borgere i Kværs er bekymrede over, hvor mange personer, der kan komme til at bo i ejendommen og under hvilke forhold. Sønderborg Kommune har ikke givet tilladelse til, at der kan flytte personer ind på […]

Læs mere...