Virkelig erfaren lokalpolitiker takker af når 2026 skydes ind

Jan Prokopek Jensen. Foto: Ole Kæhler
Jan Prokopek Jensen. Foto: Ole Kæhler
26. november 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Når vælgerne skal sætte deres krydser på stemmesedlerne til november næste år, så kan de ikke finde socialdemokraten, Jan Prokopek Jensen blandt de øvrige navne. Det betyder, at han ikke bliver en del af det nye byråd, som får deres pladser fra 1. januar 2026.

“Jeg har sagt til partiet, at jeg ikke genopstiller her efter 32 år i lokalpolitik”, siger Jan Prokopek Jensen til SønderborgNYT.

Første gang han stillede op var i ’89.

“Det var for at komme i amtsrådet og jeg gik til valg på at amterne skulle nedlægges”, siger han og tilføjer, at han blev første-suppleant.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved valget i 1993 blev Jan Prokopek Jensen valgt ind i byrådet i Nordborg Kommune og efter to år var han viceborgmester.

“Min forgænger på posten blev valgt til Folketinget og jeg blev bedt om at tage hendes plads. Og i ’98 blev jeg borgmester, fordi den hidtidige borgmester, Jens Møller Madsen, efter ti år på posten, ikke genopstillede. Vi havde en aftale om, vi ikke skulle have levebrødspolitikere og den aftale holdt han”, siger Jan Prokopek, som var borgmester frem til kommunesammenlægningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg sad i borgmesterstolen i Nordborg under kommunesammenlægningen og fik også borgmesterposten i Sønderborg i sammenlægningsårene”, siger Jan Prokopek Jensen, som synes, at han synes, han godt kan være bekendt at sige farvel efter 32 uafbrudte år i lokalpolitisk tjeneste.

Ved kommunalvalget i 2021 fik Jan Prokopek Jensen 974 personlige stemmer.

24. januar 2025 Augustenborg, Kultur

Als Revyen hylder 175 års revy-tradition

24. januar 2025 Augustenborg

I år fejrer Als Revyen 175 års jubilæum for den danske revy-genre. Denne milepæl er en unik chance for at reflektere over revyens rolle i dansk kulturliv. SønderborgNYT har talt med formanden for Als Revyen, Kasper Keller Petersen, der deler sin indsigt i, hvordan revyen ikke blot underholder, men også spiller en vigtig rolle i […]

Læs mere...