Virksomheder skal have styr på affaldssorteringen inden året slutter

2. december 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Senest den 31. december skal alle affaldsproducerende virksomheder sortere deres husholdningslignende affald i de 10 kategorier, vi kender fra vores private husholdning.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det skal ske i følge Miljøstyrelsens affaldsbekendtgørelse, der trådte i kraft i december sidste år, og hvor kravet om den udvidede sortering skal indfries fra årsskiftet. Kommunerne har fået til opgave at føre tilsyn.

Affaldsambassadører er i gang med forberedelserne

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange virksomheder er allerede godt i gang med at sortere. Pap og papir har mange godt styr på. Men når medarbejderne kommer tilbage på arbejde efter nytår, skal de holde tungen lige i munden, når rester fra madpakken og drikkedåserne uden pant skal smides ud. Og så skal virksomhederne også sikre, at alt det andet affald fra virksomhedens produktion bliver håndteret, så mest muligt kan blive genanvendt.

Nogle virksomheder har allerede udpeget affaldsambassadører, der skal være med til at sikre, at virksomheden og medarbejderne kommer godt i gang med at sortere affald. Sønderborg Kommune har kontakt til to affaldsambassadører, der gerne stiller op til et interview. Se kontaktinformation nedenfor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Branchespecifikke udfordringer

Affaldstyperne i en virksomhed varierer alt efter branche. Der er stor forskel på udfordringerne hos for eksempel en dyrlæge og et busselskab. Derfor tilbyder Sønderborg Kommune individuel vejledning, hvis en virksomhed har nogle affaldstyper, som deres affaldsindsamler ikke kan håndtere.

Her kan virksomhederne få information

Sønderborg Kommunes afdeling Erhverv og Affald kan kontaktes på mail [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

Miljøstyrelsen har samlet en masse information til virksomheder på deres hjemmeside, mst.dk