Visselulles Vinbar markerer sig igen blandt landets bedste

Glæde hos Visselulles Vinbar efter endnu en national hæder. Privatfoto

Glæde hos Visselulles Vinbar efter endnu en national hæder. Privatfoto

1. december 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Visselulles Vinbar kan endnu en gang glæde sig over stor opmærksomhed, for Star Wine List har kåret stedet som vinder af ‘Best By the Glass List’ for andet år i træk. Prisen sætter vinbaren side om side med nogle af de steder i Danmark, der normalt får allermest opmærksomhed.

Juryen fremhævede især, at glaskortet ramte en balance mellem sjældne vine og mere tilgængelige valg, og netop den kombination havde været et vigtigt fokus for stedet.

For Kristian Lykke Krogh, der ejer Visselulles Vinbar, betyder anerkendelsen meget i den daglige drift, hvor både gæster, personale og udvalget spiller en rolle i udviklingen. Han glæder sig især over, at prisen lander i en by, som normalt ikke fylder i vinbranchen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er helt fantastisk at vinde Danmarks bedste glaskort igen. Det betyder virkelig meget for os. Jeg synes, det er fedt, at Sønderborg kan være med i et felt, hvor København ellers fylder. Det viser, at man godt kan skabe noget stærkt, selvom man ikke ligger midt i hovedstaden”, fortæller Kristian Lykke Krogh til SønderborgNYT.

Han peger også på den indsats, der ligger bag udviklingen af glaskortet, hvor både nysgerrighed og vedholdenhed spiller ind.

“Vi arbejder hele tiden på at finde nye vine, der kan overraske, men også på at holde fast i det, der fungerer. Det gør det sjovt at gå på arbejde hver dag”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

I hverdagen kan vinbaren tydeligt mærke, at der kommer flere forbi, også folk der kører langt for at smage udvalget. Det giver liv både i baren og rundt i byen, når gæster vælger at blive og bruge lidt mere tid i Sønderborg, og det er noget, Kristian Lykke Krogh tænker meget over.

“Byen har støttet os fra starten, og det betyder virkelig noget for mig, at vi kan give lidt tilbage. Det er en vigtig del af det hele”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...