Vivi Britt Nielsen har hjertet med i sine mærkesager

10. november 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Vivi Brit Nielsen, som er byrådskandidat i Venstre, synes, at hun har erfaringer, som gør, at hun kan gøre en gavn, hvis hun får en plads i det kommende byråd.

“Jeg har mange erfaringer og oplevelser med mennesker, som er brugbare i det politiske arbejde,” siger Vivi Brit Nielsen til SønderborgNYT.

Hun har set det kommunale system fra brugernes side af skrivebordet og så er hun ansat i Børn og Familie i Sønderborg Kommune. Begge dele sætter spor i hende og hun har bestemt hjertet med sig i de ting, som hun vil have gjort bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Min oplevelse er, at der skal gøres meget mere for at forebygge, at mennesker bliver udsatte eller syge,” siger Vivi Brit Nielsen.

“Og skal det lykkes, så skal vi gøre op med den søjletænkning, som betyder, at de forskellige afdelinger i kommunen sidder og værner om deres budget,” siger hun.

“Der er ganske enkelt for meget kassetænkning, og det skal skiftes ud med et samarbejde på tværs af forvaltningerne, så den enkelte borger kommer i centrum i sin egen sag,” siger Vivi Brit Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Med i kvindearrangement

Sidste fredag mødtes en gruppe kvinder i St. Rådhusgade og talte om betydningen af at få flere kvinder med ind i det politiske arbejde.

“Det var en spændende debat, vi havde, og den foregik i en god tone, som jeg mener kan fortsætte i et eventuelt samarbejde i byrådet”, siger Venstrekandidaten.

Når man snakker med Vivi Brit Nielsen om de ting, som hun vil arbejde med i byrådet, så er det fristende at spørge, hvorfor hun er i Venstre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg mener, vi allesammen har et personligt ansvar. Det vil sige, at hver enkelt skal tage det ansvar, som der er overskud og ressourcer til”.

27. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Udvalgsformand drømmer om ungdomsvenligt byrum ved den gamle skøjtebane

27. marts 2025 Politik

Sønderborg Kommune har længe haft planer om at udvikle området omkring den gamle skøjtebane, men arbejdet er endnu ikke i gang. Teknik-, By- og Boligudvalget er i øjeblikket i planlægningsfasen og undersøger, hvordan området bedst kan udnyttes til at skabe et attraktivt og funktionelt byrum for både borgere og besøgende. Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, […]

Læs mere...