Stormen Malik: DMI varsler vindstød med stormstyrke

29. januar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag bliver blæsende og med vindstød på 28 meter i sekundet – det svarer til stormstyrke.

Sønderborg Kommune spærrede fredag middag Sønder Havnegade på grund af varsel om forhøjet vandstand.

Et kraftigt, østgående lavtryk tager lørdag en bane nord om Danmark. På sydsiden af lavtrykket bliver det meget blæsende, først fra vest og senere fra nordvest. Derfor er der udsendt et varsel for storm med vindstød op til orkanstyrke for dele af af Jylland, dele af Fyn samt Nord- og Nordvestsjælland og Bornholm, gældende fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag. Stormen har fået navnet Malik, skriver DMI.

Artiklen fortsætter under annoncen

I resten af landet er der udsendt varsel for stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

DMI har varslet om forhøjet vandstand i de indre danske farvande, hvor vandstanden i løbet af søndag nå 1.2 til 1.6 m over daglig vandstand.

Som husejer skal du være særligt opmærksom på løse genstande på din matrikel. Det er en god ide at bruge nogle minutter på at fjerne løse genstande eller spænde dem forsvarligt fast. Vær opmærksom på, at der i forbindelse med stormen kan opstå højvande visse steder, oplyser Sønderborg Brand og Redning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Brand og Rednings vagtcentral og Vej & Park står klar, hvis der er væltede træer, som er til gene for trafikken. Du kan fange dem på: 8872 4110.

18. april 2024 Politik, Sønderborg

Politikerne er glade for de valgte at være selvbudgetterende

18. april 2024 Politik

I Venstre er vi glade for, at vi anbefalede og i budgetaftalen tog fælles ansvar for selvbudgettering fremfor statsgaranti som grundlag for kommunens budget i 2024. Prognosen viser lige nu en gevinst til Sønderborg Kommune på 22, 6 millioner kroner som følge af, at vi vedtog selvbudgettering. Det sagde Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, […]

Læs mere...