Voldsom vind fra øst holder Alsie Express’ fly på jorden i morgen, fredag

19. oktober 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er ingen fly mellem Als og København i morgen, fredag, fordi Alsie Express har aflyst alle afgange.

“Det har vi, fordi vinden drejer mere over i øst og kommer ind på tværs af start- og landingsbanen”, siger Alsie-Express-direktør Dennis Rybasch til SønderborgNYT.

Han fortæller videre, der er en del, som har ombooket deres billet til i dag, torsdag.

“Vi møder ind fredag og sætter os og venter på, det bliver lørdag. Der er ikke andet, vi kan gøre”.