Vores Sønderborg vil bruge kommune-kroner på at holde hjulene i gang

31. maj 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Handelstandsforening har sammen med handelstansforeningerne i Nordborg og Gråsten søgt kommunen om et tilskud på 750.000 kroner – og forvaltningen har i sin anbefaling til Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme skåret beløbet ned til 500.000 kroner.

SønderborgNYT har spurgt citychef Axel Nielsen, hvad Vores Sønderborg skal bruge de 333.333 kroner til, hvis altså udvalget bevilger dem.

“Vi har snart markedsdage og det koster jo – og så skal vi bruge penge til at få musik i gaderne i løbet af sommeren. Det er jo også til glæde for turisterne”, siger Axel Nielsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Citychefen ser det egentlig ikke som en kommunal opgave at sørge for musik i gaderne.

“Men når der ligger penge i en Corona-pulje, så kan vi jo lige så godt søge”, siger han og tilføjer, at han godt ved, at pengene sådan set bliver brugt på at holde hjulene i gang og ikke på noget fornyende.

En del af pengene skal fylde huller i de tre handelstandsforeningers kasse, fordi de – ifølge ansøgningen – skal dække de indtægter, som mangler i kølvandet på, der er medlemmer, som har meldt sig ud af foreningerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begrundelsen for ansøgningen er naturligvis også Corona, som betyder, at der ikke kan ventes mange udenlandske turister i Sønderborg, Gråsten og Nordborg i løbet af sommeren – og derfor er håbet, at musik i gaderne vil trække danske turister til.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...