Vores Sønderborg vil fejre jul med færre lys i gaderne

14. september 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I Vores Sønderborgs bestyrelse er der ingen tvivl om, at der skal jules i butiksgaderne på en anden måde end i de tidligere år.

“Vi er enige om, at vi skal gøre, hvad vi kan for, at det bliver hyggeligt at julehandle og vi er også enige om, vi skal spare på strømmen. Det betyder, at der ikke kommer så meget lys i gaderne, som vi tidligere har haft”, siger Rikke Torré, der er formand for Vores Sønderborg.

Bestyrelsen i Vores Sønderborg har været samlet onsdag morgen, hvor julen var på bordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der kan jules på mange andre måder end ved at tænde en masse lys og nu vil vi bruge tid på at overveje, hvad vi vil gøre”, siger Rikke Torré til SønderborgNYT og tilføjer:

“I julebelysningen bruges der LED-lys og det koster ikke alverden at tænde det, men i en tid hvor alle kæmper med elregningerne, så ville det være et forkert signal, at vi bare lyser byen op”.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...