Weekendens indbrud

2. maj 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Det har været en usædvanligt travl weekend på indbrudsfronten.

På Krogh Meyers Vej i Ulkebøl vågnede en 89-årig beboer ved at to listetyve var kommet ind i villaen imens hun lå og sov. De to mænd stak af da kvinden vågnede, men de nåede at stjæle et Canon Digital Kamera, 1.500 kr. i sedler og diverse kort og smykker. Den ene gerningsmand beskrives som ung, kraftig, ca. 175 cm høj og så bar han en grå hue. Den anden var mager, ung og ca. 170 cm høj.

Det fortæller Lokalpolitiet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Helgolandsgade blev der stjålet en bærbar PC og et maleri af et sejlskib, men på Dyrehaven i Sundsmark måtte tyven stikke af, uden at få noget med sig, da alarmen gik.

På Agtoftsvej i Ulkebøl vågnede en 88-årig beboer ved at en mørk skikkelse gik rundt i hende soveværelse. Da hun råbte op stak tyven af og med sig fik han en håndtaske der indeholdt ca. 8.000 kr.

På Tandsbjerg plejehjem blev en rude knust med en sten hos en 83-årig beboer. Der havde dog ikke været nogen inde på stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyv måtte løbe

På Bakkevænget i Broager måtte tyven også stikke af med uforrettet sag. Her gik alarmen, da gerningsmanden kom ind i stuen og på Hørup Bygade vågnede en 64-årig kvinde, da hun skulle på toilettet kl. 02:26 søndag nat. I stuen overraskede hun to personer der derefter stak af. De fik en dametaske, der indeholdt lidt småpenge og diverse kort, med sig ved indbruddet.

Et noget større udbytte blev det til for en tyv, der brækkede et vindue op i en villa på Højlykke i Broager. Her blev der stjålet mellem 15 og 20.000 kr. i kontanter, en Ipad og diverse smykker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos forretningen MR Clausen på Perlegade blev der natten mellem lørdag og søndag smadret en rude. Der skete skader for 6.000 kr. men der blev ikke stjålet noget fra udstillingen.

Fra en villa på Kegnæs Færge blev der natten mellem lørdag og søndag stjålet en vandhane fra køkkenvasken og et pillefyr. Indbruddet var tilsyneladende sket med rette nøgle og derfor retter mistanken sig mod en 24-årig mand fra Branderup, der tidligere har lejet stedet.

Ham skal politiet nu have sig en snak med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra en båd der ligger i vandet ved Madeskoven, blev der stjålet en 6 hk motor og en dunk med 10 liter benzin.

På Hørup Bygade var en rude i en bryggersdør blevet knust hos en 84-årig kvinde. Fra huset var der stjålet et smykkeskrin i træ.

På Østerkobbel i Sønderborg blev et stuevindue brudt op kl. 01:25 i nat. Da tyven trådte ind i stuen, udløste det alarmen og han måtte stikke af. Han nåede dog at få to Kählervaser med sig.

Ind via altanen

På Ringgade i Sønderborg lykkedes det for et par ihærdige tyve at kravle op på en altan og skubbe ulåste vinduer til side for ad den vej at komme ind i en lejlighed kl. 03:54 natten. Den 60-årig beboer vågnede ved at mindst to mænd stod og hviskede i hans sovekammer. Da han råbte op stak de af – men de nåede at få en pung med sig. Pungen indeholdt ca. 600 kr. i kontanter og diverse kort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det foreløbigt sidste forsøg på indbrud på den meget lange døgnrapport fra weekenden blev begået i nat kl. 04. Her blev en rude knust hos en 88-årig beboer. Der har dog ikke været nogen inde på stedet.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...