WoodSculpture-kunstnerne arbejder videre på træstammerne

19. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag morgen står træskulpturerne på Slotskajen klar til, at kunstnerne kan forsætte, hvor de slap i går, søndag. Otte WoodSculpture-kunstnere skal senest lørdag have hver deres skulptur klar til modtagerne.

Modtagerne har alle sendt en ansøgning om at få en skulptur og et af kravene er, at et større antal borgere har adgang til at se skulpturen. Det kan for eksempel dreje sig om større virksomheder, offentlige institutioner, bysamfund, foreninger og lignende.

Som skulpturmodtager skal man også sørge for at sprede budskabet om WoodSculpture i sit lokalområde og deltage aktivt i symposiet på Slotskajen i Sønderborg. Derudover forpligter modtager sig til at hente og opstille skulpturen og man må ikke videregive den eller handle med den, oplyser Uwe Wulffs Fond, som i samarbejde med Sønderborg Kommune står bag WoodSculpture.

Artiklen fortsætter under annoncen

WoodSculpture i Sønderborg er et tilløbsstykke for både lokale og turister, som skal en tur hen til teltet for at se, hvordan kunstnerne arbejder og nogle gange også høre lidt om de enkelte skulpturer.

De otte kunstnere er fra forskellige steder i verden og de saver og hamrer træstammer om til kunstfærdige skulpturer.

Kunstnerne har hver tegnet en skitse, men de kan dog sagtens finde på noget helt andet, når først de står foran deres træstamme og inspirationen viser andre muligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...