Wunder-bar: Dystre og deprimerende sange fra Tom Waits univers

14. juni 2013 Kultur

Af Nicolai Munksgaard Schmidt

– en after-hours bar i et skummelt kvarter hvor de skæve eksistenser og tragiske skæbner mødes.
– en kaj i Caribien hvor pirater bæller rom og danser tango.
– en gammel knark der ringer til hans ungdoms elskede som han ikke har set i umindelige tider.
– Velkommen til Tom Waits univers!

Sådan fik guitaristen, Mathias Nygård Johansen,  sat koncerten på Wunder-bar i gang torsdag aften og allerede fra første taktslag spredte der sig en stemning af cigar, whiskey, poesi og trist romantik i lokalet, da Sønderborgs MGK-elever gik i gang med deres Tom Waits Jam koncert.

Artiklen fortsætter under annoncen

På trods af Tom Waits mørke univers og musik, var der en hyggelig stemning på Wunder-bar, hvor lyset var blevet dæmpet, og stearinlysene nærmest havde lagt sig som et tæppe over scenen.

Alle de optrædende havde hver især udvalgt et nummer af Tom Waits, som de helt selv skulle omarrangere og de kom både ud omkring en lidt funky version af ”In the Colosseum”, såvel som en reggae-version af ”God’s away on business”, og for at matche Tom Waits’ specielle univers, var der også alternativ brug af instrumenterne. Bækner var blevet plantet i og på trommer, og buer blev brugt til at spille på guitar såvel som på bækkener.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prøve-sange

I andet sæt spillede eleverne de numre, som de havde fremført til deres MGK- årsprøve. De har alle fået flotte karakterer, hvilket publikum på Wunder-bar heller ikke kunne være i tvivl om, at de skulle have.

Som afslutning på aftenens musik, fik de to sangfugle Anne Mette Fahrendorff og Andrea Bruun, som havde hjulpet MGK’erne i løbet af aftenen, lov til at fremføre to sange de havde valgt, begge skrevet af Beyoncé. Pigernes sang komplimenterede hinanden fantastisk og langsomt igennem sangene trådte MGK’erne op på scenen, en efter en og akkompagnerede pigerne. Ren fryd for øret,

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftenen igennem var musikaliteten på et højt niveau. Tom Waits-sangene var flot arrangeret. Al musikken var lækkert fremført og stemningen på scenen – ligeså vel som blandt publikum – var fuld af hygge, sjov og ballade.

– Fantastiske musikere.

– Fantastisk koncert.

Se billeder fra hele tre fotografer: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.563776093672959.1073741886.371861676197736&type=1

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
25. september 2023 112, Sønderborg

Politiet tager kontakt til hackede skoler som har fået lækket data

25. september 2023 112

Politiet er i dag, mandag, blevet bekendt med, at kriminelle har skaffet sig adgang til personfølsomme data hos en række uddannelsesinstitutioner i Sønderjylland og efterfølgende lækket materialet. Det drejer sig om EUC Syd, Sønderborg Statsskole, Gråsten Landbrugsskole, Privatskolen-Als og Sønderborg International School. Politiet indleder nu en dialog med uddannelsesstederne samt deres it-driftsfællesskab, IT-Center Syd, for […]

Læs mere...