Steen Nørhart er ny skyttekonge

10. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag formiddag blev der skudt om kongetitlen i Borgerforeningens Skyttelaug – og det var Steen Nørhart der skød bedst af alle. Kronprins og Prins blev Henning Hansen og Leif Larsen.

For skyttebrødrene begyndte festdagen tidligt i Sønderborg Skyttekreds’ klubhus, hvor der var morgenmad – og for et par af dem begyndte den endnu tidligere med flaghejsning ved Mølledammen.

Sønderborg Skyttekreds lagde geværer og skydebane til, da der skulle skydes – og det var også skyttekredsens rutinerede skytter, som sikrede, at alt foregik helt efter reglerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige siden 1881 har Skyttelauget hvert år, kun afbrudt af krige, arrangeret den årlige skyttefest for Borgerforeningens medlemmer.

I starten foregik skydningerne ved det hedengangne Kathrinelund i Sønderskoven.

Skyttelauget hovedopgave i dag er planlægning af den traditionelle årlige skyttefest med kongeskydning, skyttefrokost samt præmieskydning for damer og herrer.

Efter skydningen og hædring af de bedste skytter, går turen til Mølleparken Plejecenter og derfra er der optog gennem Perlegade til Rådhuset, hvor der er samling i Byrådssalen, inden skytterne sammen med borgmesteren og æresgæsten tager til skytternes hus på Kær, hvor der er skyttefest.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der er Skyttefest, så er der altid inviteret en æresgæst og i år er det Aabenraas borgmester.

Du kan SE BILLEDER HER.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...