Yngre ledelse hos Damm Cellular System A/S

29. oktober 2013 Erhverv

Telekommunikationsvirksomheden Damm Cellular Systems A/S, Sønderborg – en af verdens førende virksomheder inden for udvikling af kommunikationsløsninger baseret på Tetra digitale radio systemer – gennemfører nu et aldersmæssigt generationsskifte i den daglige topledelse.

Grundlæggeren og indehaveren af virksomheden, Hans Damm, 63 år, har valgt at overlade posten som administrerende direktør til den 48-årige civilingeniør og HD(A) Kjeld Pharao. Hans Damm fortsætter som leder af selskabets Udviklingsafdeling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salgs- og marketingdirektør Moritz Hynkemejer, 62 år, har stået i spidsen for selskabets ekspansion på de internationale markeder i flere end 17 år. Han overdrager nu ansvaret for salg og marketing til den 40-årige Allan Detlefsen. Moritz Hynkemejer fortsætter i virksomheden som COO.

Lidt om virksomheden

Virksomheden er grundlagt af Hans Damm i 1981 og beskæftiger 45 medarbejdere i Sønderborg. Damm Cellular Systems er en af verdens førende leverandører af skalerbare og omkostningseffektive TETRA digitale radio systemer og løsninger til den offentlige sektor, industri, handel, transport og til nød- og beredskabstjenester. Det er produkter med en høj ingeniørmæssig kvalitet i kombination med et anvendelsesorienteret fokus, der har skabt virksomhedens internationale position. Markedsføringen af produkterne sker i et samspil med lokale partnere på de enkelte markeder.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
4. oktober 2023 Kultur, Sønderborg

Oplev nattestemning som i 1864 på Dybbøl Banke

4. oktober 2023 Kultur

Natten sænker sig over slagmarken, og alt er tyst som i graven. I skanser og løbegrave kryber de trætte soldater sammen, men officererne sørger for, at vagten ikke sover. For i ly af mørket kan fjenden snige sig frem. Krig føres i alle 24 timer i døgnet, men nattens strabadser kan være svære at sætte […]

Læs mere...