Yoga, litteratur og samtale for kommende mødre

Fødselsforberedelse med plads til refleksion og bevægelse. Pressefoto

Fødselsforberedelse med plads til refleksion og bevægelse. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Biblioteket Sønderborg danner rammen om et sanseligt frirum for gravide, hvor yoga, litteratur og samtaler går hånd i hånd. Her er fokus ikke på teknikker og tjeklister, men på det, der sker i kroppen og tankerne, når et nyt liv er på vej.

Lørdag den 5. juli inviteres gravide til ‘Livet begynder’ – en anderledes form for fødselsforberedelse med plads til refleksion, bevægelse og fællesskab. Det er yogalærer og kulturformidler Camilla Uldal og litteraturformidler Anna Roed, der står bag de to workshops, hvor ro, nærvær og ærlige samtaler er i centrum, oplyser Biblioteket Sønderborg i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagen begynder med blide yogaøvelser, der styrker forbindelsen til åndedrættet og kroppen. Undervejs læses højt af skønlitterære tekster, der sætter ord på de følelser og spørgsmål, som kan opstå i overgangen til moderskabet. Alt bindes sammen i samtaler, hvor det usagte også må fylde, og hvor der ikke er nogen rigtige svar.

“Vi ønsker at skabe et frirum, hvor gravide kan finde ro og spejle sig i hinandens oplevelser, og i litteraturens stemmer”, fortæller bibliotekar Anna Roed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet finder sted i Salen på Biblioteket Sønderborg lørdag den 5. juli, fra klokken 10:00 til 14:00, og der kræves ingen forberedelse. Entréen er 100 kroner og inkluderer let forplejning. Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...