Youtuber Alexander Husum åbner Universe på lørdag

Alexander Husum åbner Universe den 23. marts med en fest (pressefoto)
Alexander Husum åbner Universe den 23. marts med en fest (pressefoto)
21. marts 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Den prisvindende og kendte Youtuber Alexander Husum åbner Universe Science Park på lørdag den 23. marts klokken 10 med en kæmpe fest. Alle gæsterne kan møde Alexander og hans team i et ‘talkshow’, hvor han vil blive spurgt om en masse vanvittige ting af tidligere radiovært Mia Ben Ami, og derefter vil der være ‘Meet and greet’ for de yngste gæster og deres forældre. Det skriver Universe i en pressemeddelelse.

“Jeg glæder mig til at være med på åbningsdagen for Universe Science Park og forhåbentlig hjælpe med at skyde sæsonen i gang med et brag. Det er en fed park, som jeg har besøgt engang i folkeskolen, hvor det hele så anderledes ud og nu skal jeg tilbage. Jeg kommer til at give den max gas sammen med mit team, den lørdag”, siger Alexander Husum, Youtuber og prisvinder.

Artiklen fortsætter under annoncen

2024 bliver et forberedelses- og festår for scienceparken på Nordals, der nu med mindre end 12 måneder kan se frem til, at det gigantiske Nordborg Resort – kun et stenkast fra parken- åbner. Og alle resortets gæster skal vejen forbi Universe, inden de kommer til deres destination. Det bliver en vækstrejse ud over det sædvanlige for den nu 19-årige park.

“Jeg ser naturligvis frem til at åbne parken den 23. marts med visheden om, at der gemmer sig en lys fremtid for Universe med nye kræfter i toppen og en spændende vækstrejse frem mod åbning af Nordborg Ressort i kikkerten. Selve lørdagen bliver en festdag, hvor en af de helt store navne fra YouTube-universet kommer og giver den gas sammen med gæsterne. Det kan kun blive godt”, siger den midlertidige direktør, Christian Bjerring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Universe kan den 23. marts også slå dørene op til en helt nyrenoveret restaurant, The Chrafty Kitchen, hvor konceptet for den nye restaurant bygger på en håndværksmæssig tilgang til italiensk madkunst. De mindste kan opleve et nyt og anderledes Robert Robot-show. Sæson 2024 byder også på et Farmers Market, en Universe After Dark lysfestival i en ny version og en hemmelig nyhed, der åbner i juni.