20 år med varme og håndværk hos Byens Pejse

Kent Petersen holder stadig gang i flammen efter 20 år. Privatfoto

Kent Petersen holder stadig gang i flammen efter 20 år. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Byens Pejse på Ringgade i Sønderborg kan i år fejre 20-års jubilæum. Siden 2005 har butikken været en del af byens erhvervsliv, og mange sønderborgere har gennem årene lagt vejen forbi for at få hjælp til at finde den rette ovn eller pejs.

Indehaver Kent Petersen fortæller, at han stadig husker dengang det hele startede.

“Da jeg startede Byens Pejse for 20 år siden, var det med et ønske om at skabe et sted, hvor kunderne kunne få både kvalitet og personlig service. Jeg har altid stået for det hele selv – fra rådgivning og salg til montering og service – og det har givet mig mange gode relationer gennem årene”, fortæller han til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det begyndte som en lokal butik i Sønderborg, men med tiden har kunderne også fundet vej fra Tyskland.

“I dag har vi mange tyske kunder, både tilflyttere og folk, der stadig bor syd for grænsen, men som jævnligt kigger forbi butikken”, fortæller Kent Petersen.

Fredag den 31. oktober markerer Byens Pejse jubilæet med en reception fra klokken 13:00 til 18:00, hvor kunder, samarbejdspartnere og venner af huset er inviteret til et lille glas og en hyggelig eftermiddag i butikkens varme omgivelser på Ringgade 161.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg glæder mig til at se både gamle og nye kunder, samarbejdspartnere og venner af huset til en hyggelig eftermiddag,” siger Kent Petersen.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...