2000 nye jobs i landbruget

5. april 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der kan være op til 2.000 nye arbejdspladser på vej i svinebranchen, efter at Fødevareministeriet, fagforeninger, slagterier og landbruget sammen har lanceret en ny pakke, der skal skabe et grønt investeringsboom i sektoren. Og netop landbruget er jo placeret i de befolkningstynde områder.

Landbruget forventer, at det kan betyde nye investeringer for op mod 1,5 milliarder kroner og skabe 2.000 nye job, skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse, og det vækker ikke overraskende glæde i brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Stor ros til fødevareministeren for det målrettede initiativ, der kan være med til at få sat gang i investeringerne ude hos landmændene, så vi kan sikre råvaregrundlaget til vores slagterier. Det vil sammen med regeringens Vækstplan DK bidrage til, at fødevaresektoren kan være med til at trække Danmark ud af krisen,« siger formand for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild.

Fødevareministeriet har afsat 150 millioner kroner til miljøvenlige staldanlæg, og samtidig bidrager slagterier og landbrug også med et beløb, som skal sikre, at landmændene fremover vil få en højere pris for deres svin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fødevareminister Mette Gjerskov glæder sig over samarbejdet og den fælles indsats, som hun understreger vil gavne miljøet.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...