Høringssvar på planen om biogasanlæg i Kværs er offentliggjort

29. maj 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Teknik- og Miljøforvaltningen har onsdag lagt de 93 høringssvar frem for offentligheden, der er kommet omkring byggeriet af et biogas ved Kværs. Blandt høringssvarene er der et, der skrevet – på vegne af otte borgere – af en advokat. Aabenraa hilser det kommende biogas-anlæg velkommen i deres høringssvar.

Arwos, forsyningsselskabet i Aabenraa, skriver ‘Ingen bemærkninger’ i deres høringssvar.

“Det er påfaldende, at man ved vurdering af råvarepotentialet ikke har medtaget de langt fremskredne planer for et biogasanlæg i Kliplev, som kun ligger 8 km fra Kværs, samt anlæg i Tønder og Bevtoft”, skriver Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, som finder det indlysende, at beregningerne på de enkelte anlæg ikke holder stik, når flere biogasanlæg har overlappende opland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalgspolitikerne fik de mange høringssvar udleveret på et møde tirsdag.

“Jeg har fået 190 sider, som jeg skal læse igennem, inden jeg beslutter mig for, om Dansk Folkeparti stemmer for eller imod byggeriet i Kværs”, siger Stephan Lydal fra Dansk Folkeparti, til SønderborgNYT.

Stefan Lydal er næstformand i Teknik- og Miljøudvalgt og har, sammen med partifællen og folketingskandidat Jan Rytkjær Callesen, tidligere udtalt til SønderborgNYT, at “…jeg har noteret mig, at stemningen er relativt negativ blandt borgerne i Kværs og det gør, at vi vil overveje en ekstra gang, om det er det rigtige sted at placere et biogasanlæg“.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teknik-og Miljøudvalget holder møde om sagen tirsdag den 4. juni.

Du kan læse alle høringssvar ved at klikke på LINKET HER og se under punkt 3.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...