Aase Nyegaard: Analyse skal vise behovet for P-pladser

23. juli 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Ved Rådhuset og ved Reimerskolen kommer der inden længe flere parkeringspladser og om der skal laves endnu flere, kan formanden for Teknik- og Miljøudvalget ikke sige.

“Vi har aftalt, der skal laves en analyse, som skal vise, hvad behovet er”, siger udvalgsformand Aase Nyegaard til SønderborgNYT. Analysen skulle have været lavet i foråret.

“Men Coronaen gjorde, at vi fandt frem til, at det ikke ville give mening at lave den på det tidspunkt”, siger Aase Nyegaard og tilføjer:

“Hvis der er behov for endnu flere P-pladser, så vil Fælleslisten rigtigt gerne være med til, at de bliver laver i et offentligt/privat samarbejde, fordi det er en ting vi har gode erfaringer med”, siger hun og nævner som eksempel ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både Slesvigsk Parti og Dansk Folkeparti har sagt, at de meget gerne ser, at biler parkeres i P-huse eller -kældre, så de ikke fylder i gadebilledet.

“Og dem kan kommunen jo ikke bare lige bygge, så et samarbejde med private kan være løsningen”, siger Aase Nyegaard fra Fælleslisten.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...