Stor konference i Sønderborg flyttes til oktober

Foto: Pressefoto
Foto: Pressefoto
14. april 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Corona-pandemien får endnu engang arrangørerne af ’Impact The Future’ til at udskyde konferencen i Sønderborg til oktober måned, som ellers var planlagt til at finde sted i juni måned.

Arrangørerne oplyser i en mail, at udskydelsen skyldes usikkerhed omkring afholdelse af større events, hvor deltagere skal mødes fysisk og oplyser samtidig, at hvis Corona-situationen fortsat forhindrer større events, vil konferencen blive holdt virtuelt den 26 oktober 2021.

Konference var oprindeligt planlagt til afholdelse i november måned sidste år, men som andre arrangementer, blev den opgivet som et fysisk arrangement på grund af Corona-restriktioner og blev i stedet holdt virtuelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune støttede dengang konferencen med 200.000 kroner og gratis lån af Teatersalen og senest har Sønderborg Kommune valgt at støtte konferencen med yderligere 100.000 kroner.

Ifølge arrangørerne er konferencen ’Impact The Future’ skabt med det formål, at bygge bro mellem de mange aktører, der spiller en vigtig rolle i at skabe et bæredygtigt samfund til gavn for alle – og omdrejningspunktet for konferencen er den transformering af samfund og økonomier, der opleves ved, at skulle erstatte den fossile økonomi med bæredygtige og vedvarende ressourcer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bag foreningen, ‘Impact The Future’, står partnerne bag Culture Works og Startup Guide, som tæller blandt andre Sissel Hansen som er opvokset i Sønderborg og har skabt den verdensomspændende bogserie, Startup Guide.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

EU-kroner skal gøre lokale lastbiler og produktionsvirksomheder grønne

16. maj 2024 Erhverv

Lastbilkørsel og virksomhedernes energiforbrug står for en fjerdedel af den CO2-reduktion, som Sønderborgområdet skal have skåretn væk for at blive CO2-neutral i 2029. Den opgave har netop fået en håndsrækning fra EU, der har bevilliget 4,5 millioner kroner til projektet ZERO Industry, som Sønderborg Varme, Better Energy, ProjectZero og Sønderborg Kommune de kommende to år […]

Læs mere...