Målet for solenergi nærmer sig

Foto: Sønderborg Kommune

Foto: Sønderborg Kommune

11. august 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Med opførelsen af to nye solcelleanlæg på Als – ved Stevning og Lysabild – når Sønderborg Kommune op på næsten 90 pcrocent af den solcellekapacitet på 100 MW, der er et delmål i planen for at blive CO2-neutral i 2029. De to anlæg vil tilsammen kunne forsyne ca. 19.000 husstande med strøm.

Anlægget ved Lysabild, som Clean Energy Advisors ApS står bag, er længst i godkendelsesprocessen. Lokalplanforslaget for anlægget har været i offentlig høring, og Teknik- og Miljøudvalget har nu anbefalet, at Byrådet godkender forslaget på sit møde 25. august. Området, der udlægges, er i forhold til det oprindelige oplæg reduceret med tre hektar op imod Lille Mommarkvej og bliver på 32 hektar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anlægget på 36 hektar nord for Stevning sættes op af Better Energy og her har Teknik- og Miljøudvalget netop godkendt, at lokalplanforslaget og miljørapporten for området sendes i offentlig høring i otte uger. Først derefter følger evt. tilretninger og behandling i Teknik- og Miljøudvalget samt i Byrådet.

”FNs nye klimarapport er en klar opfordring til alle om at yde en indsats for klimaet, og det gør vi i Sønderborg Kommune. Jeg er først og fremmest glad for, at vi hele tiden reducerer CO2-udledningen og dermed rykker tættere på en bedre fremtid for vores børnebørn og deres efterkommere”, siger Teknik- og Miljøudvalgets formand, Aase Nyegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Med lokalplanerne her, som baner vejen for at forsyne næsten 19.000 husstrande med strøm, er der tale om tiltag, som virkelig rykker i vores bestræbelser på at blive CO2-neutrale. Sammen med alt det, som private, institutioner og virksomheder byder ind med, går det i den rigtige retning”, siger næstformand Stefan Lydal.

Omkring begge anlæg skal der plantes egnstypiske buske og træer i tre rækker i et fem-seks meter bredt bælte, inden anlæggene kan sættes i gang.

12. juli 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Oplev tre dage med levende historie på Cathrinesminde Teglværk

12. juli 2026 DET SKER

Tiden skrues tilbage til år 1900, og Cathrinesminde Teglværk vækkes til live for alle, når ’Det Levende Teglværk’ fortæller om teglværksproduktionen, livet som teglværksarbejder og det gamle håndværk. Det sker fra fredag den 17. til søndag den 19. juli på teglværket i Broager. Teglværket og historien bliver gjort levende, og besøgende kan se frem til […]

Læs mere...