Politiets efterforskning af et indbrud i et sommerhus på Lønsømadevej ved Holm i Nordborg førte torsdag formiddag frem til tre mænd på Rugløkke i Nordborg.
Indbruddet blev anmeldt onsdag den 8. juli 2026 og var sket ved, at en rude blev knust. Torsdag klokken 10.30 fandt politiet frem til de tre mænd og en række genstande, der stammede fra indbruddet.
“To mænd på 30 og 34 år blev sigtet for indbruddet, mens en 47-årig mand blev sigtet for hæleri. Alle tre er fra lokalområdet”, oplyser politikommissær Thomas Jæger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.


















