Et sommerhus på Lønsømadevej ved Nordborg har natten til torsdag haft ubudne gæster. Politiet fik meldingen klokken 02:03, og ifølge politiet er der stjålet møbler inde fra huset.
“Hvilke møbler der er tale om, kan politiet endnu ikke sige nærmere om. Indbruddet er sket via en terrassedør, og politiet arbejder fortsat med sagen”, oplyser politikommissær Thomas Jæger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.















