Der bliver dækket op til hygge, mad og musik, når Børnenes Ringriderfrokost igen samler de yngste gæster i Børnelandsteltet under Ringriderfesten i Sønderborg.
Søndag den 12. juli 2026 klokken 13.00 står bordene klar til børn op til og med 14 år, men selv om frokosten er gratis, kræver det en billet at være sikker på at komme med.
Til Børnenes Ringriderfrokost bliver der serveret lidt godt at spise og drikke, og der er også lagt op til hyggelig underholdning i teltet. Det kan desuden være, at nogle af Ringriderfestens bands kigger forbi og spiller for børnene.
Børnenes Ringriderfrokost holdes søndag den 12. juli 2026 fra klokken 13.00 til 14.00 i Børnelandsteltet på Ringriderpladsen, og det er gratis at deltage, men billet kræves og kan hentes hos Rema 1000 på Grundtvigs Plads i Sønderborg eller hos Rønhaveslagteren på Kær.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.


















