Musikskolens rengøringsmand arrangerer koncert på Rønhaveplads

Kasper Vilhelmsen fra Musikskolen
Kasper Vilhelmsen fra Musikskolen
27. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 7. maj klokken 13 går elever fra MA, musikakademiet, på Sønderborg Musikskole på scenen på Rønhaveplads og spiller koncert i en god times tid.

“Det rock- og pop-numre, der spilles”, siger Kasper Vilhelmsen, som er rengøringsmedhjælper og meget mere på Musikskolen.

Grundene til at Kasper Vilhelmsen arrangerer koncert på Rønhaveplads er dels, at han synes, det er synd, der står en scene midt i byen og den bliver sjældent brugt.

“Og dels også for at de unge mennesker kan opleve, hvordan det er at spille koncert udenfor Musikskolens trygge rammer. Inden de kører fra Musikskolen til Rønhavepladsen, skal de sikre sig, at de har alting med og hertil kommer mødet med publikum, som ikke kun er musikskolevenner og familier”, siger Kasper Vilhelmsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

En tidligere elev på Musikskolen, Andrea Bruun, sagde tit, at hvis musikskoleleverne ikke kan få lov til at spille for publikum her i Sønderborg, så tager de bare til andre byer og spiller deres musik.

At Musikskolens Kasper Vilhelmsen laver meget andet end at gøre rent, det blev tydeligt, da han fik Musikprisen – og det kan du læse om her: Musikskolens Kasper Vilhelmsen fik Musikprisen 2019.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Publikum kan godt glæde sig – de unge mennesker har forberedt sig og de ser frem til koncerten”, siger arrangøren.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...