Debat: Borgmesteren husker Venstre på at valgkampen er slut

21. maj 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Borgmester Erik Lauritzen skriver:

Onsdag aften i denne uge var der i Byrådssalen enighed om at vi har en stor og fælles opgave på tværs af partierne i den brede konstituering. En budgetopfølgning viser, at der allerede nu kan konstateres, at der på de specialiserede områder inden for børne- og socialområdet er et stærkt voksende behov for støtte, særlige indsatser, anbringelser osv.

I tidligere år har der på disse områder også været et stigende udgiftspres.

Artiklen fortsætter under annoncen

De seneste 3-4 budgetår er budgetterne på disse områder blevet øget ved, at der løbende er effektiviseret i administrationen og på andre områder. Som det er tilfældet i de allerfleste andre kommuner fortsætter udgifterne imidlertid med at stige. Og i år bliver problemet forstærket af at vi også har ekstraordinære udgifter til voldsomme stigninger på energi og materialer, kollektiv trafik, flygtninge fra Ukraine og udgifter til Corona, som vi har en stor efterregning på.

Jeg var således glad for de klare tilkendegivelser i Byrådssalen om, at det her skal vi stå sammen om at løse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor ryster det mig og gør det mig både vred og ked af det når jeg læser Kristian Bonefeld her på SønderborgNYT udtrykke Venstres reelle tilgang til samarbejdet.

Kristian Bonefeld fra Venstre siger i artiklen at: ‘vi har et styre hvor forvaltningen ikke spiller med åbne kort’ og tilføjer at ‘det åbenbart er det som borgmester Erik Lauritzen og Socialdemokratiet har villet, da de i efteråret lagde stemmer til budgettet for 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anklagerne mod mig og Socialdemokratiet kan jeg leve med, for det er jo bare en videreførsel af den valgkamp, som Venstre førte op til valget i november og efter seks måneder ikke har afsluttet.

Udtalelserne om forvaltningen er en hel anden alvorlig sag. Det er altså sådan venstre tænker om vores forvaltning:

‘De spiller ikke med åbne kort’ – oversat ‘de lyver for politikerne’.

Det er dybt rystende at man som del af byrådet og arbejdsgiver, offentligt udtrykker så grundlæggende mistillid til vore medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vores direktion, ledere og medarbejdere arbejder hver dag drønhårdt for at levere det, vi som byråd beder dem om, og de lægger altid tingene loyalt og ærligt frem. At beklikke forvaltningens ærlighed på den måde er fuldstændig urimeligt, uanstændigt og for mig helt uacceptabelt.

I april måned godkendte hele Byrådet ‘Kodeks for god politisk ledelse’.  Det er tydeligt for mig, at det dokument enten ikke er blevet læst af alle – eller at det skal tages op til revision.

Artiklen fortsætter under annoncen

LÆS OGSÅ: Politiker undrer sig over Byrådet har sat for få penge af til børn og ældre

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...