Skal Sønderborg fortsat satse på krydstogtsturister?

Saga Pearl kom hertil i 2018. Foto: Ole Kæhler
Saga Pearl kom hertil i 2018. Foto: Ole Kæhler
26. maj 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har siden starten af 2016 haft et prioriteret fokus på krydstogtturismen og markedsført Sønderborg som krydstogtdestination. Indsatsen har foreløbigt resulteret i tre krydstogtanløb i Sønderborg.

Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme besluttede i 2020, at Sønderborg Kommune blev medlem i Cruise Copenhagen Network, der er et nationale netværk for krydstogtturisme i Danmark, og arbejder for at tiltrække krydstogtturisme til hele Danmark.

På næste møde i Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst skal politikerne beslutte, om Sønderborg fortsat skal være en del af Cruise Copenhagen og satse på at få krydstogtsturister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af netværket er Sønderborg en del af den internationale markedsføring af Danmark over for rederierne. Foreningens medlemmer udgøres af kommuner, havne, hotelkæder og attraktioner, transportoperatører med flere.

Cruise Copenhagen oplyste – før Coronaen – at de havde modtaget interessetilkendegivelser fra flere end 40 mindre krydstogtskibe om at anløbe Danmark i løbet af de kommende fem år. Det var én af grundene til, at forvaltningen indstillede til udvalget, at Sønderborg gik med i Cruise Copenhagen og dermed i den fælles markedsføring over disse rederier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pandemien har dog betydet, at krydstogtbranchen har været i dvale i de forgangne år.

I år har Cruise Copenhagen blandt andet lavet et inspirationskatalog over de mindre havne i Danmark, som er målrettet til rederiernes mindre ekspeditionsskibe. Det skal højne rederiernes interesse for Sønderborg ag andre danske havne og på sigt resultere i flere anløb.

Inden de nogen glæder sig alt for meget til at butikkerne får fyldt pengekassen op, så er det en god idé at notere sig, at krydstogtturister i gennemsnit bruger 250 kroner, når de er i land, skrev SønderborgNYT i 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krydstogtsturister er nemlig de turister, som bruger færrest penge, når de besøger et sted. Det viser en undersøgelse lavet af et forskerteam fra Bergen Universitet med professor Svein Larsen i spidsen.

“Det er ikke værd at investere i krydstogtsturisme. Turister fra et krydstogtskib er de turister, som lægger færrest penge i de byer, som de besøger. I gennemsnit bruger en krydstogtsturist 250 kroner, når de går i land, og det, som de bruger flest penge på, er kaffe”, sagde Svein Larsen til Helsingør Dagblad i 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle tallene i undersøgelsen er eksklusiv boudgifter og de viser, at de turister, som bor på hotel, bruger flest penge. De bruger i gennemsnit 1000 kroner om dagen, mens campinggæster bruger det halve.

“Når man taler om krydstogtsturister, er det også vigtigt at huske på, at det langt fra er alle, som går i land. Mellem 20 og 40 procent af et skibs gæster går aldrig ned ad landgangsbroen. De kan få alt på skibet”, sagde Svein Larsen.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Colosseum klar med god sønderjysk mad til turisterne

16. maj 2024 Erhverv

I køkkenet på Restaurant Colosseum ved Havnepromenaden har restauratør og køkkenchef Ali Abu Fadel Moussa, som tog sin kokkeuddannelse i København, travlt med at lave mad til gæsterne, mens han fortæller, at selvom turistsæsonen ikke rigtigt er begyndt, så er der allerede mange turister i byen. “En del af dem kommer på Colosseum, fordi lokale […]

Læs mere...