Danfoss vokser og nu skruer koncernen op for forventningerne

23. august 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Danfoss vokser, og halvårsresultaterne har skabt et stærkt udgangspunkt for koncernens Core & Clear-strategi frem mod 2025. I de første seks måneder af 2022 steg Danfoss’ omsætning med 1,6 milliarder Euro til i alt 4,9 milliarder. Den tilkøbte del af hydraulikforretningen bidrog med 1,1 milliarder Euro, mens den organiske vækst var 13 procent.

Det skriver Danfoss i en pressemeddelelse.

Der var fremgang på tværs af de store markeder i Nordamerika, Europa og Asien samt i alle tre forretningssegmenter. Der var signifikant vækst i forretningssegmentet Danfoss Power Solutions, der producerer og sælger løsninger inden for mobil og industriel hydraulik og elektrificering. Den stigende efterspørgsel efter energieffektive varme- og køleløsninger samt power elektronik medførte desuden en markant vækst i forretningssegmenterne Danfoss Climate Solutions og Danfoss Drives.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss underskrev den 15. juli en aftale om at sælge sine russiske aktiviteter til den lokale ledelse i Rusland. Handlen forventes endeligt effektueret i september.

Koncernen fortsatte sine betydelige investeringer i innovation, der steg 38 procent i forhold til første halvår sidste år. Samtidig steg driftsresultatet med 27 procent 570 millioner Euro. Nettoresultatet var negativt påvirket af nedskrivningen af nettoaktiverne i Rusland og landede på 289 millioner Euro.

”Danfoss transformerer sig med fuld fart. Jeg er meget tilfreds med det fremragende teamwork og de stærke resultater fra vores teams rundt om i verden på trods af de udfordrende tider. Vores halvårsresultater skaber et stærkt fundament for vores Core & Clear strategi frem mod 2025, der bygger på fremadrettede investeringer for at sikre Danfoss’ langsigtede succes. Betingelserne for at drive forretning har været udfordrende, men vi har alligevel formået at fastholde vores stærke vækstmomentum. Samtidig har vi holdt integrationen af hydraulikforretningen godt på sporet. Og så har vi ovenikøbet lukket Semikron Danfoss-aftalen. Verden er på vej ind i en elektrisk revolution, og med denne investering indtager vi en absolut førende position. På baggrund af halvårsresultatet og Semikron-handlen har vi hævet vores forventninger til omsætningen for 2022″, siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har taget et stort og ambitiøst skridt for at sætte bæredygtighed i centrum af vores Core & Clear strategi. ESG-ambitionen er klar, og vores klimamål er godkendt. Det er helt essentielt, at vi lever op til vores løfte om at være den førende teknologipartner for vores kunder, som ønsker at dekarbonisere gennem energieffektivitet, maskinproduktivitet, lave emissionsudledninger og elektrificering. Danfoss er bedre positioneret end nogensinde før til at udvikle løsninger til fremtiden og dermed bidrage til en bedre verden,” siger Kim Fausing.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss forventer fortsat vækst i andet halvår af 2022 med en ambition om at udbygge eller fastholde sin markedsandel. På baggrund af den stærke fremgang i omsætningen i første halvår af 2022 og effektuering af Semikron Danfoss-handlen, forventer Danfoss nu en omsætning i intervallet 9,5-10,2 milliarder Euro for hele året mod tidligere 8,8-9,8 milliarder.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...