Sønderborghus: Karmaklubben inviterer til fest og dans

Fra Karmaklubben. Pressefoto

Fra Karmaklubben. Pressefoto

7. september 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Dansegulvet åbner med fuld knald på den 24, september kl. 20.00 og DJ’en spiller fede og dansevenlige numre fra Karmaklubben fra før og nu.

Kom alene, med kæresten, med dine kollegaer eller en kammerat eller veninde.

Har du lyst til at nyde en god middag fra buffetten i Yvonnes Café, så kan den bestilles på Sønderborghus’ hjemmeside, hvor du også køber din ‘dansebillet’.

“Karmaklubben var tænkt som en mulighed for at komme ud og danse og feste – uden at det skulle være meget sent og nattelivet – og vi endte med at lave noget, som forandrer en hel kultur, og som mange viste sig at savne. Først åbnede vi i København og to år senere åbnede vi i Aarhus, så i Odense og vi findes nu i hele landet”, siger initiativtager Lone Rasmussen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kom som du er i humør til – i skjorte eller strutskørt, jeans eller jakke, t-shirt eller fint tøj – eller bare det der lige lå øverst i bunken. I Karmaklubben laver vi ikke modeshows, men sjove, svedige og hyggelige fester.

Hyg og hæng ud i baren

Karmaklubbens fokus er danseglæde, men vi har også masser af plads til alle dem, der står i baren, drikker drinks og vipper lidt med tæerne.

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...