Nu kan gymnasieelever tilmelde sig Masterclass in Innovation, Math & Economics på SDU

21. januar 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Aarhus Universitet offentliggjorde i 2020 en undersøgelse, der viser, at danske elevers matematikniveau er styrtdykket. Vi står derfor i Danmark overfor udfordring i forhold til at løftet niveauet hos børn og unge.

”Udfordringerne er specielt store i forbindelse med overgange fra f.eks. grundskole til ungdomsuddannelse og videre fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse”, siger Birgitte Nørrelund, som er skole- og uddannelseschef i Sønderborg Kommune.

Det har Sønderborg Kommune besluttet sig for at gøre noget ved. Birgitte Nørrelund fortæller, at kommunen igennem House of Science har oprettet en række matematikaktiviteter, der skal støtte den indsats. Blandt andet har alle kommunens matematiklærere fået en videreuddannelse i praksisnær og anvendelsesorienteret matematik.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Netop nu har gymnasieelever med særlig interesse for matematik mulighed for at tilmelde sig gratis til Masterclass in Innovation, Math & Economics på SDU. Så hvis du går i 1.g eller 2. g og er dygtig til matematik, så anbefaler jeg dig at melde dig til inden fristen på tirsdag”, lyder opfordringen i en pressemeddelelse fra Birgitte Nørrelund.

I Masterclass in Innovation, Math & Economics kan du glæde dig til at lære noget om, hvordan matematik bliver anvendt til at lave billedbehandling, optik, international handel og computergrafik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du melder dig til på hjemmesiden House of Science.

18. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Den første af fire gange Sjov & Musik gik glimrende

18. maj 2024 Kultur

Lørdag eftermiddag var der Sjov & Musik i Sønderborg og det foregik på Rønhaveplads, hvor enhver kunne nyde nogle timers gratis musik med glade amatørmusikere. Det er et hold borgere, socialt udsatte, hjemløse, de lige, de runde, de skæve og de firkantede, som i fællesskab har bygget en fest for fællesskabet og den er både […]

Læs mere...