Debat: Avnbøløsten-borgerne holder Venstres byrådsgruppe op på vindmølle-løfter

3. juni 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

I onsdags var der mødt adskillige mennesker fra Avnbøløsten op ved Rådhuset, hvor de demonstrerede imod Byrådets planer om, der skal stilles vindmøller op i deres lokalområde. I Byrådssalen fik de lov til at stille et spørgsmål til Byrådet – og spurgte om Venstre og Socialdemokratiet havde tænkt sig at holde deres løfter. Svaret de fik, gør dem langt fra tilfredse og derfor er der skrevet et åbent brev til Venstres byrådsgruppe:

Artiklen fortsætter under annoncen

Micahel Manø, Avnbøløsten, skriver:

Tak fordi vi måtte stille spørgsmål på byrådsmødet den 31. maj. Vi føler os dog temmelig nedgjort i besvarelsen, hvor Ellen Trane Nørby ’ikke kunne genkende’ citatet i vores spørgsmål, men stod helt uforstående for udsagnet.

Det var særdeles ærgerligt for os eftersom vi jo ikke fik muligheden for genmæle.

Svaret var givetvis afstemt med Socialdemokratiet inden mødet, og var ærlig talt under lavmålet!

Det må være udtryk for en speciel politikerhukommelse eller mangel på samme. Især mærkværdigt eftersom der i jeres byrådsgruppe sidder medlemmer, som også sad i de forrige byråd. Vi henviser til følgende artiklen: Venstre klar med vindmølleplan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Artiklen taler for sig selv, og dokumenterer kun alt for godt, at vi har al mulig grund til at være på vagt overfor politikernes tilsagn om en redelig sagsbehandling.

Vi føler os endnu engang manipuleret af politikere, som tilsyneladende helt bevidst, og i samdrægtighed på tværs af partierne, er enige om, at man vil gennemføre planen uden tanke for eller hensyntagen til borgernes ve og vel.

Lovning på penge til lokalområdet er en narresut, det kan ikke på nogen måde afbøde generne for de nærboende.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...