Sønderborg Kommune meldt til Sikkerhedsstyrelsen

Elinstallation. Foto: Arne Nielson
Elinstallation. Foto: Arne Nielson
2. april 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Arne Nielson fra Augustenborg fortæller til SønderborgNYT, at han har anmeldt en ulovlig stærkstrøms-installation, som er udført med det formål at forsyne en opstillet skurvogn, der bruges som beboelse, på Stavensbølgade i Bro.

Anmeldelsen har han sendt til Sikkerhedsstyrelsen.

“Jeg henviser til fotos, der klart dokumenterer elinstallation, som er placeret på jordoverflade og er ubeskyttede overfor vand med mere. Bemærkelsesværdigt nok er en del af ledningen placeret i et beskyttelsesrør, men begge ender af installationskablet ligger ubeskyttet”, siger Arne Nielson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han synes, det værste er, at uvedkommende – f. eks legende børn – har fri adgang til det ubeskyttede elinstallationskabel.

“Et sådant – med fuldt overlæg planlagt – svigt og dermed fravalg i at opfylde sikkerhedsbestemmelserne bør sikkerhedsmyndighederne komme med et strakspåbud, så der kommer en sikring af installationen”.

“For god ordens skyld vil jeg nævne, at den øverst ansvarlige for indretning af skurvogninen er konstitueret leder for Sønderborg Kommunes Afdeling Drift & Beredskab , som har det overordnede ansvar for iværksættelse af det udførte entreprenørarbejde med indretning af ’campingplads’ og driftsinstallation”, siger Arne Nielson.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT har forelagt sagen for Sønderborg Kommune, som mener, at alt er i orden.

Se Arne Nielsons billeder.

 

17. maj 2024 Erhverv, Gråsten

Ophørssalget hos design-VEST i Gråsten går forrygende og nu kan du spare 50 procent

17. maj 2024 Erhverv

Siden marts måned har butikken design-VEST, som ligger på Torvet i Gråsten, haft ophørssalg, fordi ejeren, Hans Kurt, har valgt at lukke butikken senere på året. For at sætte ekstra skub i ophørssalget kan der nu spares 50 procent på interiør og fashion. ”Vi har haft en rigtig god start på vores ophørssalg og særligt […]

Læs mere...