Debat: Det er ikke sandt at der spares på indskolingen

Det er skolerne selv der valgte it i indskolingen fra. Arkivfoto
Det er skolerne selv der valgte it i indskolingen fra. Arkivfoto
4. april 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Jesper Smaling, Formand Børne- og Uddannelsesudvalget, skriver:

Susanne Posselt fra skrev i et læserindlæg på SønderborgNYT den 3. april, at der skal spares penge på de mindste i indskolingen.

Jeg blev noget forundret, da jeg læste hendes indlæg, for der ligger ingen politiske beslutninger bag den virkelighed Susanne Posselt beskrev i sit indlæg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politisk debat er bedst, når det sker på et oplyst og fuldstændigt grundlag, noget der i den grad manglede i hendes indlæg – jeg har derfor undersøgt sagen.

Der er ikke tale om besparelser, men om en prioritering fra skolelederne i forhold til hvilke ressourcer de vurderer er nødvendige. Der vil også i fremtiden være digitale hjælpemidler til ordblinde elever, uanset om de befinder sig i indskolingen, mellemtrinnet eller i udskolingen.

Sønderborg Kommunes kontraktperiode på digitale læremidler udløber 30. juni.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor har der siden efteråret 2023 været dialog mellem Sønderborg Kommunes skoleledere omkring omfanget af et nyt udbud. Til drøftelserne blev der lavet en oversigt over økonomien i et nyt udbud på basis af data for anvendelsesgraden af de forskellige portaler delt op mellem indskoling, mellemtrin og udskoling.

Tallene viser at portalerne i overvejende grad benyttes i mellemtrinnet og udskolingen. Derfor indstillede skolelederne til forvaltningen, at et nyt udbud skulle indeholde digitale læremidler til alle fag i mellemtrin og udskoling samt en række tværfaglige portaler og ressourcer til ordblinde elever.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skolernes budgetter reduceres ikke som følge af udbuddet og det er derfor forkert at kalde det en besparelse.

Jeg har stor tillid til, at vores skoleledere – i samarbejde med deres medarbejdere – køber de rette undervisningsmidler til at gennemføre undervisning af en høj kvalitet.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

EU-kroner skal gøre lokale lastbiler og produktionsvirksomheder grønne

16. maj 2024 Erhverv

Lastbilkørsel og virksomhedernes energiforbrug står for en fjerdedel af den CO2-reduktion, som Sønderborgområdet skal have skåretn væk for at blive CO2-neutral i 2029. Den opgave har netop fået en håndsrækning fra EU, der har bevilliget 4,5 millioner kroner til projektet ZERO Industry, som Sønderborg Varme, Better Energy, ProjectZero og Sønderborg Kommune de kommende to år […]

Læs mere...