Kunstnergruppen ENYKU åbner ny udstilling  

Tidligere værk af Birthe Cornelius. Arkivfoto

Tidligere værk af Birthe Cornelius. Arkivfoto

25. maj 2024 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Otte kunstnere står bag ENYKU, som er Egernsund Ny Kunstnerkoloni og der er fernisering på ny udstilling i dag, lørdag, klokken 14

Gruppen udstiller hvert andet år i Kulturhuset i Egernsund. I år kan vi glæde os til udstillingen NATUR, der byder på keramik, billedkunst og mexicansk inspireret folklore. Alle udstillerne har værker med inspireret af naturen. Udstillerne er Christine Riis, Erna Beckhøj, Frauke Lassen, Gerda Christensen, Helen Krog, Karen Inge Andersen, Birthe Cornelius og Georgina Hermosillo Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kunstnergruppen har eksisteret i 10 år, og blev i sin tid startet af Birthe Cornelius. Hun har malet det billede, der illustrerer udstillingsplakaten i år. Thomas Lunau, som er daglig leder af Sønderjyllands Kunstskole, holder åbningstalen ved ferniseringen lørdag kl. 14:00 i Kulturhuset, Sundgade 100 i Egernsund

Udstillingen kan opleves til og med 29. maj i tidsrummet kl. 13 – 17.

9. juli 2026 Samfund, Sønderborg

Røde postkasser er på vej tilbage til Sønderborg

9. juli 2026 Samfund

De gamle postkasser er væk fra gadebilledet, men i løbet af sommeren bliver det igen muligt at lægge et brev i en rød brevkasse flere steder i Sønderborg Kommune. Dao sætter 20 nye røde brevkasser op i kommunens daoSHOPs. Brevkasserne kommer til at stå indendørs i butikkerne, og de bliver tømt hver dag. Ved udgangen […]

Læs mere...