Bo Vistisen. Augustenborg, skriver:
Kondemneret.
Det er betegnelsen for at erklære, at noget er uanvendeligt og skal kasseres – og det bruges især om bygninger der skal rives ned. Det første, man normalt gør, det er at sætte træplader for vinduerne. Skal vi se på det i fremtiden, når vi kører ind i Augustenborg?
Det er simpelthen uacceptabelt. Det skal fjernes hurtigst mulig. Hvad tænker man dog på? Hvorfor ikke bare sætte nyt glas i de smadrede vinduer?
Der er Sønderborg Kommune der nu ejer og er ansvarlig for Pakhuset i Augustenborg, på Havnen 2. Det er det ældste og eneste pakhus vi har tilbage fra Augustenborgs storhedstid som havn og med jernbane. Pakhuset er bevaringsværdig med en høj SAVE-værdi på 3 i kommuneplanen, men fordi kommunen ønsker at sælge grunden og rive bygningen ned, så har man i første omgang fået slettet det i ejendomspapirerne. Kommuneplanen skal liste alle fredede og bevaringsværdige bygninger ved navn, men fordi listen ligger digitalt hos COWI, kan den hurtigt ændres. Ligesom lokalplaner.
Det er kommunens pligt at sikre, at bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer bevares. Kommunen praler med, at de vil restaurere byen og har lige fået oprettet en restaureringspulje på 70 millioner kroner. Den gælder kun Hertugbyen. Hvad med havnens kulturmiljø? Det er jo ikke nok at kalde udviklingen for ’maritimt boligbyggeri’, hvis man har nedlagt havnen og revet bygningerne ned. Så er det jo maritim afvikling.
Hvis det er måden. man bevarer vinduer på som ejer af en bevaringsværdig bygning, må vi andre jo også til at sikre vores vinduer. Jeg har endnu de buede glasruder på alle forruder i Storegade 12, der koster en formue at skifte. Skal jeg nu til at sikre dem med sorte træplader i fremtiden? Jamen, vil I accepterer at se på det?
Jeg har tidligere nævnt Pakhuset, inden kommunen købte det af DLG. Men der er faktisk endnu en perle på havnen, som vist også fulgte med i handlen. Havnen 4. Inde i det store gule pakhus står Augustenborgs gamle vandværk fuldstændig intakt, som frosset i tiden. Er det bevaringsværdigt? Det er lige før vi kan bruge mindet om H.C. Andersens mange besøg på en ny måde: Duer ikke – væk!
Så det kan du, kære læser, så lige tænke lidt over.
