Broager Frivillige Brandværn er vært for Sønderjyske Brandværnsmarch

Broager Frivillige Brandværn. Foto: Ole Kæhler

Broager Frivillige Brandværn. Foto: Ole Kæhler

22. august 2024 Broager Skrevet af: Michael Kjær

Lørdag den 31. august står Broager Frivillige Brandværn for den 35. Sønderjyske Brandværnsmarch.

Marchen er en 10 km. vandretur, der skal gennemføres på to timer og vi har i skrivende stund ca. 300 deltagere fra de frivillige brandværn i både Sønderjylland og ikke mindst Slesvig-Holsten, skriver Borager Frivillige Brandværn.

Det er et arrangement, der går på skift mellem de frivillige brandværn i Sønderjylland. I år har Broager Frivillige Brandværn sagt ja til at holde den traditionsrige march.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over selve marchen bliver dagen også et hyggeligt møde mellem brandværnskammerater fra både Danmark og Tyskland, hvor der bydes på mad og drikke og fest lørdag aften.

En del af deltagerne overnatter på Broager Skoles sportsplads, hvor der til lejligheden er lavet en campingplads.

Arrangementet starter kl. 9 hvor det første marchhold starter – sidste hold sendes afsted kl. 11.

Jespers Pølser stiller op med en pølsevogn til de sultne marchdeltagere, når de efter ca. to timer kommer i mål.

Artiklen fortsætter under annoncen

De enkelte hold modtager et diplom og en medalje for deres deltagelse.

9. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Blå Flag inviterer til naturoplevelser hele sommeren

9. juli 2026 DET SKER

Naturvejlederne Sønderborg afholder hen over sommeren omkring 60 Blå Flag-aktiviteter på forskellige steder i Sønderborg Kommune. Der er stadig masser af muligheder for at opleve og lære mere om naturen. Aktiviteterne henvender sig til børn og voksne, og hele familien kan tage af sted og få skønne naturoplevelser sammen. Blå Flag-aktiviteterne spænder bredt, og der […]

Læs mere...