Historisk Samfund får ny formand og byder nye bestyrelsesmedlemmer velkommen

Lokalhistorie er foreningens omdrejningspunkt. Foto: Roberts Osis

Lokalhistorie er foreningens omdrejningspunkt. Foto: Roberts Osis

26. marts 2025 Sundeved Skrevet af: Sissel Vinther

Ved generalforsamlingen i Historisk Samfund for Als og Sundeved blev der sagt farvel til et mangeårigt medlem og goddag til nye ansigter i bestyrelsen, og samtidig fandt et formandsskifte sted.

Efter 18 år i bestyrelsen takkede Frede Tychsen af. I hans sted blev den hidtidige suppleant Kim Løndal valgt ind som ordinært medlem. Også Sten Boye Poulsen og Karin Kaad var på valg og blev begge genvalgt uden modkandidater.

Suppleantposterne blev ligeledes fornyet. Bjarne Kjær Christensen fortsætter, mens Asmus Frederiksen fra Broager og Hans Ove Jensen fra Sønderborg træder ind i stedet for Kim Løndal og Peter Jordt Jørgensen, der ikke ønskede genvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt revisorerne blev Claus Kejser genvalgt, mens Hans Ove Jensen trådte ud på grund af sit nye hverv som suppleant. I hans sted blev Jørgen Jacobsen fra Sønderborg valgt. Jens Madsen blev ny revisorsuppleant.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Karin Kaad som ny formand. Henning Jepsen blev næstformand, og Jens Verner Nielsen fortsætter som kasserer og sekretær.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Tom Specht, Sigga Henriksen, Povl Christian Callesen, Sten Boye Poulsen, Lisbeth Kistrup og Kim Løndal. Museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen deltager fortsat som museets repræsentant. Dette oplyser Historisk Samfund for Als og Sundeved i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Historisk Samfund for Als og Sundeved har siden 1901 samlet folk med interesse for lokalhistorie. Foreningen står bag foredrag, ture og den årlige udgivelse Fra Als og Sundeved, hvor både historikere og historieinteresserede deler fortællinger fra området.

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...