Borgmester efter debat om beskyttelsesrum: Vi mangler klare retningslinjer

Erik Lauritzen: Debatten afspejler borgernes bekymring. Arkivfoto

Erik Lauritzen: Debatten afspejler borgernes bekymring. Arkivfoto

14. maj 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

I sidste uge satte SønderborgNYT fokus på beskyttelsesrum i Sønderborg Kommune, og det har afstedkommet en del debat blandt borgere og politikere om, hvorvidt beskyttelsesrum er noget, der reelt skal indgå i kommunens beredskab eller ej, og hvis det skal, hvordan.

At mange har en mening, viser de flere end 500 kommentarer, som artiklerne har afstedkommet på SønderborgNYTs Facebookside.

”Artiklerne her i SønderborgNYT og andre medier med indlæg og kommentarer fra mange borgere og ikke mindst repræsentanter fra diverse politiske partier, viser først og fremmest, at alt det, der sker i verden lige nu, bekymrer og berører os – bevidst eller ubevidst”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meget af debatten har kredset om beskyttelsesrum og sikringsrum og spørgsmålet om antal, placering og eventuel anvendelse af dem i Sønderborg Kommune.

”Jeg kan forsikre, at i kommunen har vi et rigtigt godt billede af, hvad der er til rådighed af offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum, hvilket ikke er det samme. Om de er i den rette stand, afhænger helt af, hvilke krav man i dag vil stille, og det kræver en vurdering fra centralt hold”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beskyttelsesrum er en samlet betegnelse for såvel offentlige beskyttelsesrum som sikringsrum, og offentlige beskyttelsesrum er rum i bygninger og anlæg, som først og fremmest er beregnet for beboere fra bykvarterer, hvor der ikke er et tilstrækkeligt antal sikringsrum i egnede kældre. Et sikringsrum er et rum, som i fredstid kan bruges til andre formål, men som på forsvarsministerens foranledning på kort tid kan klargøres til beskyttelsesrum.

”Mange har i debatindlæg udtalt deres helt egen filosofi om behov og ansvarsplacering. Alt sammen jo helt ok. Men debatten viser også klart, at der er brug for nogle nye og klare retningslinjer for, hvad vi kommuner skal gøre og være beredte på. Vi kan ikke handle på synsninger og vurderinger uden fagligt belæg. Loven siger faktisk, at det er ministerierne, der skal diktere, hvad der skal gøres og hvornår”, siger borgmesteren og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Som jeg tidligere har udtalt, så vil vi kommuner – herunder Sønderborg – til enhver tid udføre det, regeringen pålægger os. Og vi kan håndtere krisesituationer – det viste vi under coronaen. Men vi mangler i den grad nogle klare udmeldinger fra beredskabsministeren og eventuelt også forsvarsministeren”.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, oplyser, at man er i gang med et analysearbejde i forhold til beskyttelsesrum, og han forventer at kunne dele status for dette arbejde og vejen frem med partierne bag beredskabsaftalen inden kort tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De seneste svar fra ministeren på KL’s anmodning er højst utilfredsstillende. Spørgsmålet er jo faktisk, om eksperterne mener, at det er beskyttelsesrum, der er det primære i den nuværende situation, eller der er helt andre forhold, vi skal fokusere på. Det må vi have svar på – og gerne snart”, siger borgmester Erik Lauritzen, til SønderborgNYT.

Tidligere i dag kom KL med sit udspil udspil med anbefalinger til, hvordan landets kommuner skal agere i krisesituationer og det glæder borgmesteren:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nationale retningslinjer, som alle kommuner – herunder også Sønderborg Kommune – skal rette sig efter og levere på, vil sikre nogenlunde ensartet beredskaber i hele landet, så alle borgere kan føle sig trygge i, at vi har deres ryg i krisesituationer. Det er en fælles tryghed, vi skal levere og ikke noget, vi i kommunerne selv skal vurdere beredskab på”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...