Læserindlæg: Nordals betaler fjernvarmeprisen og venter stadig på svar

Arkivfoto

Arkivfoto

19. juli 2025 Debat Skrevet af: Michael Kjær

Jesper Larsen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: Fuld forståelse for frustrationerne

Det er nu tre uger siden at SONFOR meddelte fjernvarmekunderne under SONFOR varme A/S og det vil sige forbrugere på Nordals, at prisen kommer til at stige markant. Via pressemeddelelse er byrådet også orienteret om denne takststigning og om den ulykkelige situation SONFOR varmeselskab er bragt i og som tvinger dem til at handle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg forstår til fulde de mange frustrerede fjernvarmekunder, der undrer sig når nu selskabet i december 2024 netop meldte ud at der ikke ville komme prisstigninger i 2025. Jeg er selv ramt af takststigningen.

Siden har jeg og ingen andre hørt noget fra formanden Venstres Ellen Trane Nørby hvilket forekommer meget underligt, når man tænker på hvor stor betydning takststigningen har for mange borgere. Direktør Christian Udby har været ude med faktuelle oplysninger om årsagerne til behovet for prisstigninger. Jeg har ingen grund til at betvivle de forklaringer, som direktøren har fremlagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Imidlertid er der stadig masser af spørgsmål, hvor svarene svæver i vinden. Jeg er ikke selv medlem af bestyrelsen så jeg har drøftet med mine byrådskollegaer der har plads i SONFOR´s bestyrelse og jeg ved at de Tom Hartvig Nielsen, Preben Storm og Ganeswaran Shanmugaratnam arbejder for at der kan gives flere og mere præcise forklaringer på årsagerne til prisstigningen og sikkerhed for at alle muligheder for at minimere stigningen er afprøvet.

Der har været fremsat ønske om et forbrugermøde, hvor SONFOR kan svare på de mange spørgsmål. Mine partikollegaer i bestyrelsen vil kræve at det møde kommer i kalenderen meget hurtigt. Jeg har ingen grund til at betvivle at bestyrelsen gør hvad de kan for at afbøde situationen. Men der er brug for svar og forklaringer nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og ja så er der brug for at kigge fremad. Men her må man også rette spørgsmålet til bestyrelsesformanden.

Hvad er planen? Er en fusion med Sønderborg Varme en langsigtet god løsning? Bliver det undersøgt? Vi og forbrugerne på Nordals ønsker nogle præcise svar.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...