Sønderborg Varme forbinder Vester Sottrup til hovedledningen fra Nybøl

Sønderborg Varme krydser jernbanen. Pressefoto

Sønderborg Varme krydser jernbanen. Pressefoto

18. juli 2025 Sundeved Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Varme har nået en vigtig milepæl i det ambitiøse projekt med at udrulle fjernvarmenettet til Nybøl og Vester Sottrup som led i sammenlægningen af ledningsnettet mellem Sønderborg og Gråsten. Der er nu blevet skabt hul igennem under jernbanen ved Vester Sottrup – et afgørende skridt mod bæredygtig varmeforsyning til de mange ejendomme i byen der har tilmeldt sig fjernvarmen.

“Det er en stor glæde at kunne sige, at vi nu har krydset jernbanen ved Vester Sottrup. Derved kan vi snart tilslutte det allerede etablerede fjernvarmenet i byen med hovedledningen fra Nybøl, og de første forbrugere i byen under etape 1, kan se frem til fjernvarme allerede i efteråret 2025”, fortæller Jan Due Kristensen, kunde- og forsyningschef i Sønderborg Varme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krydsningen af jernbanen har været en af de mere tekniske krævende opgaver i Ledning Vest-projektet. Et kraftigt stålrør er blevet presset under jernbanen, mens Banedanmark nøje har overvåget arbejdet for at sikre, at jernbanens skinner forblev uberørte.

“Hele holdet har ydet en fantastisk indsats. Det er en kæmpe fornøjelse at se, hvordan samarbejde og faglighed smelter sammen om et fælles mål – nemlig at levere en fremtidssikret og grøn varmeforsyning til vores nye forsyningsområder”, siger Jan Due Kristensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med denne succes i ryggen står næste store opgave for døren: En ny jernbanekrydsning mellem Avnbøl og Ullerup, når projektet fortsætter videre via Adsbøl, hvor endemålet er slagteriet Danish Crown og Blans by.

Når hele projektet står færdigt, vil over 1.200 boligejere i Nybøl, Vester Sottrup, Avnbøl, Ullerup og Blans kunne nyde godt af en stabil og mere klimavenlig varmeforsyning – og dermed et skridt tættere på Sønderborg Kommunes mål om en CO₂-neutral energiforsyning.

21. juli 2026 DET SKER, Samfund, Sønderborg

Mindehøjtidelighed ved Arnkilsmaj markerer 83-årsdag

21. juli 2026 DET SKER

Lørdag den 25. juli klokken 10 samles lokale, veteraner og historieinteresserede ved mindestenen ved Arnkilsmaj i Hestehave på Kær Halvø for at markere 83-årsdagen for en tragisk begivenhed under Anden Verdenskrig. Her mistede en allieret bomberbesætning livet, da deres fly blev skudt ned under et bombetogt mod Hamborg natten til den 25. juli 1943. Mindehøjtideligheden […]

Læs mere...